Previous Page  99 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 99 / 274 Next Page
Page Background

94

Ek s ame ne n . Det var, som ovenfor omtalt, Prof. Miillers Plan

at Deltagerne ved Afgangen blot skulde have et Vidnesbyrd. Men

Fjord fik dog gennemført, at der i Hovedfagene skulde afholdes Eksa­

men, medens der i Bifagene udstedtes Vidnesbyrd. 1892 fritoges M.

Laursen for Prøve i Engelsk, da han forinden havde bestaaet Magi­

sterkonferens i Faget. To Deltagere udeblev fra Afgangsprøven. —

Eksamenen var dels skriftlig, dels mundtlig; i Dansk sammenlagdes

de to Karakterer. I hvert Fag var der 2 fremmede Censorer, beskik­

kede af Ministeriet.

Med Hensyn til Ud g i f t e r n e skal det bemærkes, at vel gik der

langt mindre til de etaarige Kursus end der var bevilget — i 2det

Læseaar brugtes end ikke Halvdelen; men ikke des mindre var det

hele Apparat urimelig kostbart, og de Ord, der lød i Folketingssalen

om Ødselhed, var ikke uberettigede. Man sammenligne f. Eks. Læse-

aaret 1890—91 med Forholdene 10 Aar senere. 1890—91 var der 5

Deltagere, hvoraf 4 Stipendiater; 1900—1901 var der 172 Deltagere,

hvoraf 44 Stipendiater. Men skønt Stipendiaternes Tal saaledes var

11 Gange saa stort, var Stipendiesummen 1900—1901 kun 4

1/6

Gange

større end i 1890—91. Nedenstaaende Oversigt vil give de vigtigste

Tal vedrørende det etaarige Realskolelærerkursus. Da Udgifterne an­

giver Finansaaret, medens Deltagernes Tal angiver Læseaaret, er den

gennemsnitlige Udgift pr. Deltager ikke anført for 1ste Aar, fordi dette

vilde blive misvisende.

Aar

Ansøger­

tal

Deltagere

Stipendier

og Boghjælp

Kr.

Undervis­

ningsudgifter

Kr.

Sam let Sum

Kr.

l>r.

Deltager

Kr.

188 9-90

21

9

4996,82

3023,50

8020,30

1890— 91

9

4 + 1*

3801,97

4094,75

7896,72

1579

'1891— 92

16

9

5763,02

4947,78

10610,80

1179

1892— 93

19

16 + 1*

11358,13

7319,98

19678,11

1153

1893— 94

29

16 + 1*

14243,58

9080,75

23324,33

1296

1894— 95

33

17 + 1*

13008,05

9640,50

22648,55

1258

Kursus’ets Spredthed og Mangel paa fast Plan, dets Indskrænk­

ning til en enkelt Klasse Lærere og dets Kostbarhed rejste efterhaan-

den en Bevægelse imod det. Fra alle Kanter ønskede man den

bestaaende Tilstand ændret. Da lykkedes det at gennemføre en ind