103 / 274
98
skænkede dette Spørgsmaal nogen videre Opmærksomhed«. Man maatte
blive enig om en virkelig Plan for disse Kursus, hvis man overhovedet
vilde opretholde dem. Hidtil havde der slet ikke været nogen Undervis
ningsplan, end ikke noget Lokale; Eleverne maatte vandre lange Veje fra
den ene Læ rer til den anden. Man vidste ikke, hvem der havde Tilsynet,
den egenlige Ledelse. Det gik næppe an at fortsætte Kursus af den Art.
Og hvorfor maatte kun Realskolens Lærere faa Del i dem? Større Økonomi
maatte gennemføres. N u kostede den enkelte Elev Staten henv. 1600 Kr.
Som Aarskursus’et var, burde det ikke opretholdes. Hellere da anvende
Summen til de korte Kursus.
O
r d f ø r e r e n
: Et særligt Lovforslag om et Fortsættelsesseminarium
havde næppe heller Udsigt til at gaa igennem.
P.
J
ø r g e n s e n
:
Fortsættelsesseminariet var uheldigt, fordi det delte
Lærerne i Klasser. Skulde det oprettes, burde det lægges vest for Store
bælt. Men hellere forøge Midlerne til de korte Kursus.
K
u l t u s m in is t e r e n
:
Hvad Berntsen krævede af det etaarige Kursus var
netop det, der skulde opnaas ved Fortsættelsesseminariet.
Endnu til 3. Behandling af Finansloven stillede Minister Goos
et Ændringsforslag, hvorved han vel fremdeles frafaldt Forslaget om
Fortsættelsesseminariet, men ønskede at udvide det etaarige Kursus:
Der skulde oprettes en Afdeling for Historie og Geografi samt Pæda
gogik og Kursus’et udstrækkes til ogsaa at gælde Læ rere ved Seminarier,
Borgerskoler og Fortsættelsesskoler, dog uden nogen Forhøjelse af Bevil-
lingen. Kontoen skulde da affattes saaledes: »T il Læreres og Lærerinders
videre Uddannelse«.
O
r d f ø r e r e n
:
Forslaget var kommet saa sent, at man ikke havde
kunnet tage Stilling til de t ; men Stemningen i Udvalget gik snarest i Ret
ning af at indskrænke Aarskursus’et. Paa Udvalgets Vegne kunde han
blot henstille at nedsætte Stipendierne; hvad der sparedes derved, kunde
anvendes til Feriekursus.
M
in is t e r e n
:
Forslaget var Mellemting mellem det oprindelige Forslag
og status quo: en Forandring af Kontoens Navn uden Forhøjelse af Mid
lerne, men ydende en Hjemmel for Udvidelsen af Rammerne. Da man
ikke vilde gaa ind herpaa, maatte alt blive ved det gam le; muligvis kunde
dog Stipendierne nedsættes.
Dermed var det endnu ufødte Forlsættelsesseminariums Saga
til Ende.
2. Aarskursus’ets Omdannelse og første Udvidelse (1895).
Tilsyneladende var Bestræbelserne for al faa noget andet og bedre
ud af det elaarige Kursus endt i det haabløst negative. Fortsættelses
seminariet blev ikke til noget, og Folketingets Finansudvalg tænkte
paa at indskrænke, ja endog ophæve Kursus’et.
Men under Forhandlingerne var der dog saaet nogle Frøkorn,
som snart skulde spire. Derved opnaaedes et Udbytte, der var mere
værd, end Fortsættelsesseminariet, selv under heldige Forhold, kunde
være blevet.