59 / 274
54
De unge Monradister forpligtede sig for øvrigt til i slige Tilfælde
at tilbagebetale, hvad deres Uddannelse havde kostet. Men det synes
ikke, at man i Virkeligheden er gaaet slet saa strengt til Værks.
Reglen er kun kommet til Anvendelse, naar paagældende i Utide for
lod Kursus’et.
Varigheden af Kursus’et var som Regel 21/3 Aar; man begyndte
omkring 20. August og afsluttede sidst i Januar. De 4 første Kursus
var lidt længere, idet de afsluttedes i Februar, Marts eller endog
April. Dog kunde det ogsaa senere ske, at enkelte Monradister tik
Stipendium og Undervisning en Maaned længere for at blive færdige
i et eller andet Fag; et Par Gange gjaldt Kursus’ets Forlængelse
Kemi og i 1879 geometrisk Tegning. Der holdtes Sommerferie paa
1 Maaned; Ferierne indenfor Skoleaaret gjordes meget smaa.
Foruden de egenlige Monradister var der nu og da ekstraordinære
Deltagere, der deltog i nogle af Fagene eller i et enkelt af dem og
derfor ikke underkastede sig den samlede Eksamen; men de forøgede
ikke den lille Skare i nævneværdig Grad. Monradisternes Hold var
altid kun en liden, næsten ubemærket Flok. Store Dele af Under
visningen havde de fælles med de polytekniske studerende; men i
disses store Skare stod de som en isoleret, lidt forknyt Gruppe, kendte
ikke deres Studiefæller og talte næppe nogensinde med dem.
Ogsaa det meste af den Undervisning, som Monradisterne havde
for sig selv, foregik paa den gamle Polyteknisk Læreanstalt, hvor et
lille, lidet hyggeligt Auditorium til venstre for Indgangen var overladt
det Monradske Kursus imod en aarlig Godtgørelse af 100 Kr. Eller
rettere sagt: saaledes skulde det have været. Men efterhaanden af
talte Lærere og Elever ofte, at Timerne kunde foregaa i vedkommende
Læreres Hjem, ligesom selve Timeplanen lavedes ved rent privat
Overenskomst. I den Slags Ting blandede Styrelsen sig ikke, og det
hele Kursus fik derfor mere end rimeligt var et privat Præg. En af
Monradisterne har da ogsaa, da han til Brug ved Udarbejdelsen af
dette Skrift optegnede nogle Erindringer fra Kursustiden, udtalt be
rettiget Kritik af dette Forhold: »Det var ikke helt i sin Orden, at
det overlodes til Kursusdeltagerne og Lærerne selv at træffe Aftaler;
der var virkelig deri Mulighed for Vrøvl og Misforstaaelse, som kunde
have været undgaaet«. At man, hvor man kunde, søgte bort fra
Polyteknisk Læreanstalt, er let forstaaeligt; dér var Monradisterne
aldrig andet end fremmede Fugle. Efter at Tegneundervisningen var
henlagt til »Det tekniske Selskabs Skole«, blev dette Sted dem derimod
hjemligt; Skolens Direktør, Kaptajn Thalbitzer, gjorde ogsaa alt for
at de skulde befinde sig vel dér, og de havde Adgang til Skolen
naarsomhelst.
Monradisterne levede et stille og ensformigt Liv. Hvad Kursus’et