59
dernæst hos Professor C. Ch ristiansen . Saa udmærkede Lærere
Monradisterne end havde i dette Fag, saa fik de dog ikke det rette
Udbytte, fordi de manglede de tilstrækkelige Forkundskaber og dum
pede ind til Forelæsninger, der aldeles ikke var beregnet paa
dem.
At de fik lidt særlig Vejledning (ved C. Christiansen , Ad. Pau lsen ,
K. S. K risten sen
o
.
a.), hjalp lidt, men gjorde ikke Kursus’et tilfreds
stillende for dem. I den Retning peger Em il Chr. Hansens Udtalel
ser nedenfor, og at det ikke er blevet bedre med Tiden, vil skønnes
a f følgende Ord, som Seminarielærer A lb. Jensen har nedskrevet:
»D en første Forelæsning, jeg overværede, gjorde m ig aldeles fortvivlet. Hvad
det var for et Stof, der blev behandlet, husker jeg ikke mere — det var vist noget
Varm elæ re — ; men jeg véd, at jeg med stigende Forfærdelse saa hele den sorte
Tavle fyldes med matematiske Tegn og Udtryk, jeg intet Begreb havde om. Deri
ligger ingen Bebrejdelse mod Professoren; han holdt jo ikke Forelæsninger for os,
men for de polytekniske Studenter, som havde helt andre matematiske Forudsæ t
ninger. Senere, da ogsaa vi var indviede i nogle af Differentialregningens Hemm elig
heder, skattede vi fuldt ud Professor Christiansens praktiske Greb paa Stoffet og
hans ualm indelige Læreevne. Men det er m ig endnu svært at forstaa, hvorfor vi
skulde sættes til at børe Forelæsninger, som vi ikke kunde følge. Det blev ikke
bedre med Fysikken derved, at vi maatte bruge D ahlanders store svenske Lærebog
i dette Fag . . . . For at bøde paa alt dette blev der sørget tor M anuduktør til os i
Fysik. Denne — en bekendt Skolemand paa Frederiksberg — gjorde sig hæderlige
Anstrengelser for at hjæ lpe os; men F a g e t v a r og b l e v f o r k l u d r e t , og jeg for
mit Vedkomm ende fik aldrig noget rigtigt ud af det. Det kostede mig senere et
meget stort A rbejd e«.
At der her har været et svagt Punkt ved de Monradske Kursus,
turde være uomtvisteligt. Naar man saa tænker tilbage paa Bevægel
sen i Folketinget
1863— 64
for at komme bort fra den særlige Under
visning af de »fortrinlige« Seminarister, og for he l t at henvise de
unge Mænd til bestaaende Læreanstalter (jfr. S.
18
ff.), da kan man
uden at gøre Uret hævde, at disse Planer bundede i en fuldstændig
Mangel paa Forstaaelse af Lærernes og Skolens Tarv.
I Kemi
havde Monradisterne Undervisning sammen med de vor
dende Civilingeniører paa Polyteknisk Læreanstalt. Deres første Læ rer
blev derfor Konferensraad Dr. Johan G e o r g Forchhammer (f.
1794,
d.
1865),
dernæst Professor Dr. Ju lius Thomsen (nu Gelieimekonfe-
rensraad), Lektor Dr. S. M. Jø rgen sen (siden
1887
Professor) samt
en enkelt Gang Docent A ugu st Thomsen (f.
1834,
d.
1894).
Da Kemi
efter i en Aarrække at have været udenfor Fagrækken atter valgtes
af næstsidste H o ld Monradister, fulgte disse de Forelæsninger og
Øvelser, som holdtes a f daværende Assistent ved Polyteknisk Læ re
anstalt, Dr. phil. Odin Tidemand C h risten sen (f. i Ho
4.
Dec.
1851,
1887
Lærer
og
1895
Professor
ved Landbohøjskolen);
hos
ham havde
de tillige særlig Vejledning.
I Jordbundslære
hørte Monradisterne indtil
1865
Konferensraad