68 / 274
63
Forskellen mellem populære og videnskabelige Arbejder, kun mellem
»gode og daarlige«; men med stor Iver og Kraft satte han Grundig
heden imod en overfladisk Jagen efter det interessante: »I det 18.
Aarhundrede skulde Videnskaberne være
nyttige
, i det 19.
underhol
dende.
Det sidste er nu meget værre end det første. Hensynet til
Nytten holder dog Grundlaget for al Naturvidenskab i Hævd: N ø j
ag t i ghe den . Men nu gælder kun Floskel og Skinvæsen. Natur
videnskaberne er derfor maaske bedre tjente med Bonde-Herredømme
end med de saakaldte National-Liberales«.
Det vides, at Schiødte satte særlig Pris paa sine Monradister,
der gennemgaaende var intelligente, men hørte til en anden Lejr end
de sædvanlige studerende. Karakteristisk er et Brev fra 3/3 1859, da
han 1ste Gang havde holdt Eksamen med Monradisterne: »Igaar
havde jeg Eksamen i Zoologi [o: Entomologi] med 3 Kandidater til
den udvidede Eksamen for Lærere ved Realskoler. Resultatet var
glimrende, ikke blot fordi de alle fik 1. K. med Udm., men ogsaa fordi
jeg, da jeg nogenlunde kunde stole paa deres Flinkhed, trak Prøven
ud i 3/4 Time for hver, hvorved jeg fik gjort tre Gange saa mange
Spørgsmaal, som man ellers forelægger ved slig Lejlighed, og den
Modenhed, de derved lagde for Dagen, vakte en Del Sensation, som
den ogsaa burde, og som det var min Hensigt at fremkalde, for at
jeg dog kunde have nogen Satisfaktion for al den Umage, det havde
kostet mig at bringe dem saa vidt«. — Schiødte liaabede, at der
gennem dette Kursus kunde vækkes Sans hos Landbefolkningen for
opmærksom Iagttagelse af Dyrelivet. Men naar han lagde Vægt paa
let fattelig Form, kunde det ske, at han blev inisforstaaet. Hans
Biograf siger: »Navnlig hændte det vistnok mer end een Gang, at
hans veltalende Paavisning af den vidunderlige Samklang mellem
Dyrenes Levemaade og deres Bygning, saavelsom dennes enkelte Led,
blev opfattet som hvilende paa en teleologisk Opfattelse af Naturen;
og han kom endog i den Nødvendighed at maatte gøre Indsigelse,
da en af hans T ilhørere........ udgav en lille Lærebog og i Fortalen
udtalte, at han af Schiødte havde lært den udpræget teleologiske
Metode at kende, som han anvender i Bogen«1).
Schiødte døde 22. April 1884. Under hans sidste Sygdom og
efter hans Død besørgedes Undervisningen af hans Discipel, Dr. phil.
H .
J.
H a n s e n .
Fra 1886 henvistes Monradisterne til de zoologiske
*) C. G. A. Gosch, Jørgen Christian Schiødte I— III (særlig I, 498 f., III 362. 374).
»V o r U n gd om « 1904, S. 326 ff. Meddelelser fra Skoleinspektør V. Bertelsen og
Prof. Em il Chr. Hansen (jfr. nedenfor). — Det Lærebogsforord, der sigtes til
ovenfor, lindes i H. Nissen, De vigtigste Form er i Dyreriget efter deres Øjemed,
I: Pattedyrene. Kolding 1881.