67 / 274
62
Schiødte altid følte sig i Taknemlighedsgæld til ham. Men hertil
svarede det, at Monrad i 1856 som Overskoledirektør kaldte den
højt begavede Entomolog til en betydningsfuld Virksomhed, idet han
valgte ham til Lærer for »de fortrinlige Seminarister« og i den An
ledning foretog det i og for sig mærkelige Skridt: at gøre hans Spe
ciale til et særligt Fag paa Monradistkursus’et.
Oprindelig havde Schiødte nemlig alene Entomologi med Mon
radisterne. Timerne i den øvrige Zoologi overdroges til Docent Dr.
C. F.
L u t k e n .
C h ristian F re d e rik L utken , f. i Sorø 4. Okt. 1827, Student 1884, blev i Krigen
1848— 50 Prem ierløjtnant, 1852 Assistent v. Universitetets Zool. Musæum , 1853 Mag.
sc., 1857 Dr. phil., 1882 Bestyrer a f Musæets Hvirveldyrafdeling, 1885— 99 Professor
i Zoologi, Medlem af Vidensk. Selsk. 1870, B. af Dbg. 1880, Dbm . 1891; død 6. Febr.
1901. Foruden en om fattende videnskabelig Litteratur, særlig over Pighudede og
Fisk, har L. udgivet et System af zoologiske Læ rebøger og derved haft stor Betyd
ning for Skoleverdenen, ligesom han h ar virket meget for populæ re naturhistoriske
Skildringer. Biogr. Leks. X, 547.
Lutken kom snart i Uenighed med Monrad og Fjord. Han eksa
minerede endnu 1ste Hold Monradister ved Afgangsprøven i Marts
1859 — som Følge heraf opførtes i Afgangsbeviserne Zoologi og
Entomologi som helt forskellige Fag — ; men da havde Schiødte
allerede overtaget hele Zoologiundervisningen med det 2det Mon-
radisthold, og fra nu af havde han den liele Vejledning i de zoolo
giske Fag. Dog opførtes Entomologi bestandig som særligt Fag ved
Siden af Zoologi, men ved Afgangsprøven gaves der fælles Karakter
for begge Discipliner. Undervisningen foregik paa det kgl. natur
historiske Musæum og, efter dettes Sammensmeltning med Universi
tetets zoologiske Samlinger, paa Zoologisk Musæum, for en stor Del
dog ogsaa i Schiødtes landlige Hjem ved Ladegaardsaaen, hvor hans
store Insektsamling stod til Raadighed, i de senere Aar delvis paa
Landbohøjskolen (jfr. S. 56).
Schiødte var en overordenlig samvittighedsfuld Lærer. »Under
visningsvirksomheden var ham en Prøve paa hans egen videnskabe
lige Status«.
Qui éléve s’éléve,
var et Ord, han ofte havde paa Læberne,
Han brugte ikke nogen Lærebog, men nøjedes med at diktere en
lille Systematik og lagde for øvrigt selve de zoologiske Genstande til
Grund for Undervisningen. Kundskab var ham ikke det væsenlige,
men
Indsigt.
Det gjaldt derfor altid om at
iagttage
, og han vilde
helst, at man for at skærpe Iagttagelsen tegnede, hvad man saa; selv
var han som bekendt en Mester i zoologisk Tegning. Men, som
allerede ovenfor antydet, Schiødte tog endnu videre Sigte: han vilde,
at hans Elever gennem deres Syslen med Faget skulde vinde fremad
i almindelig sjælelig Udvikling. Et Indblik i Videnskabens Værksted
skulde ikke være over deres Kræfter. Han anerkendte heller ikke