73 / 274
68
medbragte ret beset kun en Seminarists Fordannelse. Endvidere maa det
siges, at der var for stor en Kundskabsmasse presset sammen i den korte
Tid, to til tre Aar.
Ubilligt fandt vi, det var, at vi efter at have taget en saa vanskelig
Eksamen, imod hvad ellers altid finder Sted, ikke derved opnaaede nogen
højere Grad, men vedblev at være, hvad vi var ved Begyndelsen, Semi
narister.
T a g e t s o m H e l h e d m a a d e t i m i d l e r t i d s i g e s , at vi g i k
b o r t f r a K u r s u s ’ et b e r i g e t m e d u d m æ r k e d e K u n d s k a b e r og
p a a e n k e l t e P u n k t e r m e d s t æ r k e I n d t r y k . Jeg, og vistnok alle
mine Kammerater, har bevaret en t a k n e m m e l i g E r i n d r i n g om den
Tid. Fo r mig var det et vigtigt Grundlag til min senere Gerning«'.
Seminarielærer
A lb . Jensen,
hvis Erindringer om det sidste Mon
radske Kursus ovenfor er benyttede paa flere Steder, samler sin Dom
i følgende Udtalelse:
»Jeg har hævdet, at vor Undervisning i det hele var god, og det
staar jeg ved. Derimod kan der vel nok findes noget at indvende imod
selve den Plan, efter hvilken vor Uddannelse foregik. Det kan der mod
alle Planer. Skulde jeg gøre nogen Indvending, maatte det være den, at
der ikke altid blev taget tilbørligt Hensyn til, at vi skulde være L æ r e r e .
Fo r at nævne Eksempler fra de Fag, jeg selv blev Læ rer i, vil jeg sige,
at en Faglærer i Fysik er ilde stillet uden Øvelse i at omgaas f}^siske
Apparater, og at ingen kan røgte Naturhistorien med fuldt Udbytte, naar
han ikke har lært at bruge et Mikroskop, osv. Den Slags Ting burde
have spillet en stor Rolle, synes jeg. Saa kunde til Gengæld en Del rent
videnskabeligt Stof uden videre Skade have været udeladt.
Men alt hvad vort Kursus gav os, det fik vi solidt og godt. Vi fik
et Grundlag at bygge paa, som kunde holde til noget. Vi fik Respekt for
Videnskaben, og jeg lærte for mit Vedkommende i Løbet af de halvtredje
Aar først rigtig Arbejdets Glæde at kende. Allerede af den Grund vil min
Kursustid altid staa med Festglans i min Erindring.
Der er fra det M on rad’ske Kursus udgaaet Skolemænd, som nævnes
blandt de bedste i Landet; der er naturligvis ogsaa mange, som fører en
beskeden Tilværelse. Men store og smaa, saa mange som vi er, —
det
er vi allesammen enige om: vi er stolte over vor Uddannelse og taknem
melige mod det Kursus, der gav os den «.
Som det vil ses af det foregaaende, har det Monradske Kursus
haft adskillige fremragende Lærere. Med Hensyn til Lær e r l ønnen
kan det bemærkes, at den ydedes for hver læst Time og at den op
rindelig som Regel var 1 Rdl. Timen. Professor Schiødte havde 60
Rdl. aarlig for hver ugl. Time; Professor Helsted havde 100 Rdl. om
Aaret for hver ugenlig Time, dog saaledes, at den samlede Aarsløn
ikke maatte overstige 600 Rdl. Senere forhøjedes Timelønnen til
3—4 Kr.
Monradisterne var pligtige at underkaste sig Eks amen i deres
Fag undtagen i Svensk. Saalænge Tysk var frivilligt Fag, kunde
paagældende forud vælge, om de vilde have Karakteren medregnet i
Hovedkarakteren eller ikke. Desuden maa her atter mindes om, at