57
O l d n o r d i s k : 1 Time ugl. i 1 Aar. Timerne læstes paa Univer
sitetet, men var Særtimer.
Sv ensk : Oprindelig i alt kun 15 Timer, 1868—73 i alt 36—38
for hvert Hold, 1873—80 i alt 50—78 Timer for hvert Hold.
T y s k : Efter at Faget var blevet fast, 2—3 Timer ugl., for de 3
sidste Hold 3—6 Timer ugl. i 2 Aar.
F r a n s k : 3 Timer ugl. i 2 Aar.
Lær e rne .
Tegning.
I F r i h a a n d s t e g n i n g var Monradisterne oprindelig
henviste til Helsteds for den Tid saa berømte Tegneskole. Professor
F.
F. H e ls t e d
(f. 1809, d. 1875) var en elskværdig og dygtig Lærer,
men hans System var ikke synderlig pædagogisk og allerede derved
de unge Lærere lidet nyttigt. Den ældste Monradist, Skoleinspektør
V. Bertelsen, udtaler sig saaledes ret ugunstigt om det Udbytte, han
havde af dette Kursus: Metoden var meget gammeldags, og Under
visningen var behæftet med en Mængde unyttige Forøvelser, saa
Eleverne først meget sent kom ud over det, der kaldes Begyndelses
grunde; Besultatet var tarveligt i Forhold til den Tid, der blev an
vendt derpaa. Med dette Vidnesbyrd stemmer en senere Monradists,
Professor Emil Chr. Hansens Udtalelser, som lindes gengivet neden
for. — I g e ome t r i s k T e g n i n g havde Monradisterne udmærket
Vejledning af Observator Dr. phil.
Hans C a r l F r e d e r ik Ch ristian
S c h je lle r u p
(f. 1827, d. 1887). Schjellerup var nemlig siden 1851
Lærer i Tegning ved Polyteknisk Læreanstalt, og fra 1872 var han
tillige Bestyrer af Læreanstaltens Tegnestue. Da Monradisterne fra
1879 blev henviste til Teknisk Skoles Undervisning i geometrisk Teg
ning, gav Ministeriet efter Fjords Indstilling Prof. Schjellerup 400 Kr.
af Kursuskontoen og viste derved sin Paaskønnelse af det betydelige
Arbejde, han i saa mange Aar uden Vederlag havde ydet til Gavn
for de unge Lærere. — Paa Tekn . I ns t i t ut og Det t e kn i s k e
Se l skabs Sko l e , hvor Frihaandstegningen foregik fra 1874 og den
geometriske Tegning fra 1879, var meget af Undervisningen særdeles
tilfredsstillende for Monradisterne; det var ogsaa Skolens dygtigste
Lærere, der arbejdede med dem. Men atter var Frihaandstegningen
det svage Punkt. Seminarielærer Alb. Jensen, der hørte til sidste
Monradist-Hold, udtaler sig saaledes derom: »Desværre foregik Under
visningen i Frihaandstegning efter en ret gammeldags Metode, med
store, snørklede Gibsornamenter til Fortegning og omstændelig Op-
trækning med Tuschpen; det medførte for mig den ikke helt behage
lige Omstændighed, at jeg efter at have forladt Kursus’et blev nødt
til at tage Feriekursus i Tegning for at sætte mig ind i den Metode,
som nu bruges allevegne«. For Frihaandstegning synes Tiden altsaa