115 / 185
A R B E I D E I i N E S G O D E E G E N S K A B E R
99
vi kunne ikke drive den igjennem med vore Arbeidere«, var hans
Replik. — Og hans Bryggeri ligger endda i Holland, hvor Reenlighed
staaer i høi Kurs.
En anden Gang yttrede en engelsk Brygger, som besøgte Ny Carls-
berg, sin Forbauselse over det ringe Opsyn, der var med Folkene,
især ved Nattearbeidet. »De maa have ualmindelig paalidelige Folk,
at De saaledes kan lade dem
arbeide paa egen Haand, —
det kunne vi ikke gjøre i Eng
land«. Og deri havde han Ret.
Bryggeriarbeidet er ofte
strængt og optager sin Mand
fuldtud. Naar det i Studen
tervisen hedder, »at der er
noget Mageligt ved Sven
dene her«, saa gjælder det
virkelig ikke
Bryggeriets
Arbeidere. Det er en For-
nøielse at see disse Folk
baxe med de store Fade
eller banke »Firemandsslaget«
i Takt paa dem med de
tunge Hammere. De synes
selv at føle en Tilfredshed ved den Kraft, som deres Lemmers Brug
udvikler hos dem. Havde Ny Carlsberg ikke faaet »Grand Prix« i
Paris for sit 01, vilde det have faaet den, hvis det havde kunnet
udstille sine Folk!
Jeg mindes ikke, at Nogen uden Aarsag har klaget over, at et Ar
beide var for svært. Sure Miner kjendes ikke. Arbeiderne skilte da
heller ikke. Den Mand, som engang er antaget ved Bryggeriet, bliver
der i Reglen. Det er hele hans Livs bedste Kraft, han giver Brygge-