95 / 217
92
kelrundt Tværsnit giver f. Eks. langt mindre Lysstyrke end en Flam
me, der er smal i en Retning, bred i den derpaa vinkelrette Retning,
naar begge Flammer bruger samme Gasmængde. Brænderen skal
forme Flammen og i det hele bevirke, at Gassen brænder under saa
gunstige Forhold som mulig. Ved Brændere af forskellig Kon
struktion opnaar man højst forskellig Nytte af den anvendte Gas,
og for at kunne sammenligne forskellige Brændere i denne Hen
seende angiver man, hvor stor Brænderens Nyttevirkning er, idet
man ved en B r æ n d e r s N y t t e v i r k n i n g betegner det Antal
Hefner-Lys, man faar udviklet ved et bestemt Gasforbrug. Dette
Gasforbrug kan vælges vilkaarligt; det vil her blive sat til
100
1
i
Timen, saaledes at man ved en Brænders Nyttevirkning betegner det
Antal Hefner-Lys, som udvikles i Forhold til et Gasforbrug af
100
1
i Timen. For at bestemme en Brænders Nyttevirkning maa man
altsaa paa et Fotometer maale Flammens Lysstyrke i Hefner-Lys
og med en Gasmaaler, hvor stort dens Gasforbrug er i Timen, og
derefter udregne forholdsvis, hvor stor Lysstyrken er for
100
1
Gas
forbrug i Timen. For en Snitbrænder finder man f. Eks. c.
12
Hef
ner-Lys ved
140
1
Gasforbrug i Timen, og denne Brænders Nytte
virkning er da 12 X 100/i4o, altsaa ca. 8
1/2.
Det er nævnt, at en ringe Stigning af Temperaturen, hvortil et
lysende Legeme er opvarmet, giver en langt betydeligere Stigning af
Lysstyrken, og det er derfor af den største Betydning, at Flammens
Temperatur bliver saa høj som mulig. Der maa derfor tilledes saa
megen Luft, som er nødvendig til Gassens fuldstændige Forbræn
ding, for at al Varmen kan blive udviklet, men der maa ikke tilledes
meget mere Luft end nødvendig, thi Varmen benyttes til at opvarme
Forbrændingsprodukterne og den øvrige tilledte Luft, og jo mindre,
der er at opvarme, desto højere bliver Temperaturen. Desuden maa
man drage Omsorg for, at der udstraales og bortledes saa lidt Varme
som muligt fra Flammen.
Brænderen bestaar i Reglen af en Metaldel, indrettet til at kunne
forbindes med Lampedelene eller Ledningen, samt Brænderhovedet
eller Brænderkronen, i hvilken Udstrømningsaabningerne for Gassen
findes. Denne Del bestaar undertiden af Jern eller andet Metal — og
da ofte gjort i et med den førstnævnte Del — men oftest af Fedtsten,
Porcellæn eller lign. Brændere med Jern- eller Metalkroner er sæd
vanlig af langt ringere Nyttevirkning end de sidstnævnte. Dette hid
rører dels fra, at den ved Gassens Forbrænding stærkt ophedede Me
talkrone let ruster eller forvitrer omkring Udstrømningsaabningen,
naar Luft og Fugtighed efter Slukningen træder til, hvorved Aab-
ningen og med denne Flammen faar en efterhaanden voksende