96 / 217
93
Uregelmæssighed i Form, dels fra at Metallet er stærkt varme-
afledende og derfor berøver Flammen noget Varme. Metalkroner
bruges derfor ikke mere.
Brænderne kan deles i B r æ n d e r e , d e r g i v e r s e l v l y
s e n d e F l a m m e , og G l ø d e b r æ n d e r e .
B r æ n d e r e , d e r g i v e r s e l v l y s e n d e F l a m m e .
Ved disse Brændere udskilles der, som tidligere nævnt, Kulpartik
ler i Flammen, og idet disse Kulpartikler bringes til at gløde i den
varme Flamme, inden de forbrænder, udstraaler de Lys.
Disse Brændere er nu uden nogen væsentlig Betydning, da den
følgende Klasse Brændere — Glødebrænderne — giver langt større
Nyttevirkning. Som Eksempler paa denne Klasse Brændere skal
derfor kun nævnes Hulbrænderen og Snitbrænderen.
Ved H u l b r æ n d e r e n strømmer Gassen ud af et cirkulært Hul
i Brænderkronen. Da det vil tage nogen Tid, før Luften kan naa
ind til Gassen i den indre Del af Gasstraalen og bringe den til at for
brænde, vil en saadan Brænder brænde med en lang Flamme, Flam
mens Overflade bliver derfor stor, saa en stor Mængde Varme ledes
bort til den omgivende Luft. Brænderen bar derfor ringe Nyttevirk
ning og anvendes kun til Cigartændere, Illuminationsøjemed og
lignende.
S n i t b r æ n d e r e n s (Fig.
42
) Udstrømningsaabning er en snæ
ver Spalte. Betingelsen for, at den skal give den bedsteNyttevirk
ning, er, at Snittet har en passende Bredde — ca. 1/2 mm
— og at Trykket bag selve Brænderaabningen er meget
svagt, helst kun
1
å
2
mm. Er Brænderaabningen smal
lere end Va mm, faar Luften saa rigelig Adgang til Gassen,
at Kulpartiklerne ikke faar Tid til at udskille sig og gløde,
men brænder straks bort uden at lyse, og er Trykket for
stort, vil Luften blive suget saa stærkt til Flammen —
man siger, at Flammen suser — at Gassen bliver, som
om den var luftblandet,
og altsaa brænder med aflyst Fig 42.
Flamme. Da et Tryk af
1
å
2
mm i Husledningerne vilde
være altfor svagt til en blot nogenlunde stor Forsyning, i det mind
ste med rimelige Rørdimensioner, frembringer man det svage Tryk
bag Brænderkronen ved at indskyde en Fedtstensprop med et lille
Hul, som Tegningen viser. Ved Gennemstrømning herigennem vil da
tabes saa meget Tryk, at det bliver passende stort bag Udstrøm-
ningsaabningen. Nyttevirkningen er 8 å
9
.