98 / 217
95
Det af Auer fremstillede
Glødenet
er den vigtigste Del af hans Op
findelse. Et Glødenet inaa bestaa af et Stof, der kan modstaa den
høje Temperatur, hvortil det opvarmes, uden at forandres væsentlig,
det maa kunne fremstilles saaledes, at
det har en stor Overflade, uden at
indeholde meget Stof — det fordrer el
lers megen Varme for at vedligeholde den
høje Temperatur — men det skal dog være
stærkt, saa det ikke gaar itu ved Rystelser
og Stød, og det skal endelig have den Evne
at udsende meget Lys. Auer har undersøgt
en Mængde Stoffer i forskellige Blandinger
og har derved fundet, at det bedste Stof til
Fremstilling af Glødenet er en Blanding af
Metalilter af Thorium og Cer — to Metal
ler, der forekommer i forskellige Mineralier
— saaledes at Blandingen indeholder
99
pCt. Thorium og
1
pCt. Cer. Fremstiller
man derimod et Net af rent Thoriumilte el
ler rent Cerilte, giver det næsten intet Lys.
Uagtet der nu er hengaaet over
30
Aar, siden
Auer bragte sit første Net i Handelen, er
der ikke fundet noget Stof, der egner sig
bedre til Fremstilling af Glødenet. Til Glø-
denetsfabrikation anvendes et Traadvæv
af Bomuld, Ramie eller kunstig Silke, der
^
dyppes i en Opløsning, der indeholder Tho
rium og Cer i det rette Forhold, og derefter
tørres. Naar Vandet er dampet bort, er alle
Traadene i Vævet overtrukket med et Lag
af det faste Stof i Opløsningen. Derefter
anbringes Vævet i en Bunsensflamme,
hvorved Traadene brænder bort, saa man
faar et Net, der bestaar af tynde Traade af
Metalilterne. Nettet hærdes i en Bunsens-
flamme, der forsynes med Gas under højt
Tryk, hvorved Flammens Temperatur, som tidligere nævnt, stiger
stærkt, og Nettet er derefter færdigt til Brug.
Den Anerske Glødebrænder
giver med et nyt Net en Nyttevirk
ning af
70
å
80
, afhængig af Nettets Godhed og af det Tryk, hvor
under Gassen strømmer ud af Dysehullerne, idet Nyttevirkningen
vokser noget med Trykket. Nyttevirkningen aftager noget med Ti-
Fig. 43.