Forskønnelsen

at Træet er et sikkert Dodens Bytte, og. des

værre drejer det sig ret hyppig ikke om et, men

om flere Træer paa en Gang. Saa snart Skaden

opdages, bliver den straks meldt til Belysnings

væsenet, der ogsaa straks lader Ledningerne

grave fri og Utætheden reparere, men Resul

tatet er næsten altid et eller flere Huller i Træ 

rækken. Spørges der, om der da ikke gøres eller

kan gøres noget for at afværge denne for Byens

Træer yderst alvorlige Kalamitet, bliver Svaret,

at der gøres en hel Del og vistnok omtrent det

samme som i andre Storbyer. Belysningsvæ

senet foretager hvert Aar systematiske Under

søgelsesboringer over Ledningerne, foruden

at disse, hver Gang en Gade omlægges, om 

hyggeligt efterses, og desuden sker der ret

jævnlig Flytning af Ledningerne alene af Hen 

syn til Træplantningerne. Hvor der er Asfalt

belægning, haves desuden permanente Under

søgelsesrør over Ledningerne for derved at

kunne konstatere Utætheder. Det er naturligvis

meget vanskeligt og paa sine Steder forbundet

med meget store Udgifter og næsten uover

kommeligt i de bestaaende Gadeanlæg at træffe

saadanne Foranstaltninger, der løser Spørgs-

maalet paa en tilfredsstillende Maade. Bedre

lader det sig vel praktisere ved Projekteringen

af nye Gadeanlæg at ordne Forholdene saale-

des, at Træernes Trivsel i nogenlunde betryg

gende Grad gøres uafhængig af Gasledninger

ne. Spørgsmaalet omfattes af Københavns

Kommune med stor Interesse, og der arbejdes

paa at finde en tilfredsstillende Løsning, som

kunde betyde omend ikke en fuldstændig Af

hjælpning af Ondet, saa dog en væsentlig Fo r

bedring af de nuværende Forhold.

Hvormange af Byens c. 14000 Træer paa G a

der og Veje der aarligt maa lade Livet paa

Grund af Gasforgiftning, er lidt vanskeligt at

sige, da det er ret forskelligt, men Antallet af

de lidt større og mere betydende Træer kan

vistnok sættes til c. 40 Stk. om Aaret. Iaar,

hvor den stærke, vedvarende Frost har foran

lediget mange Brud paa Ledningerne, bliver

Antallet desværre sikkert betydelig højere.

Selv om Gassen saaledes maa betegnes som

Træernes værste Fjende> og Risikoen for at

skulle sætte Livet til vilde være adskilligt min

dre for Gadens Træer, hvis der ingen Gas

fandtes, er disse Træer dog ogsaa af andre

Aarsager ganske anderledes udsat for Sygdom,

Vantrivning og Død end de Træer, der er an 

bragt i Parkerne eller paa anden Maade be

skyttede Steder. Jeg skal saaledes nævne, at

den stærke Færdsel i Gaderne giver Træerne

mange og ofte ondartede Skrub, der foranle

diger Saar paa Træstammerne, og disse Saar

bliver ofte Arnestedet for alvorlige Svampean

greb. Den i de senere Aar stærkt forøgede og

til Tider hensynsløse Automobilkorsel giver

sig desværre ogsaa Udslag i, at saa og saa

mange af Byens Træer hvert Aar bliver kort

ned, maa fjernes og erstattes med nye, og selv

om Kommunen i Reglen faar de dermed for

bundne Udgifter refunderet, er Resultatet dog

ikke opmuntrende, da man som Erstatning for

et større Træ i Reglen faar et af en langt yngre

Aargang. At Heste gnaver, og Mennesker ved

Hjælp af Knive skræller Barken uf Træstam

merne er ogsaa stadig tilbagevendende Begi

venheder. der maa regnes med. Hertil kom

mer, at selve Byluften ikke alene er Træerne

ugunstig, men i mange Tilfælde navnlig over

for Naaletræer endogsaa har en direkte skude

lig Indvirkning. Ikke mindst er selve Placerin

gen af Træet i Gadens Stenbro lidet overens

stemmende med dets Natur. Træet staar nær

mest som i en stor Urtepotte, og det viser sig

da ogsaa, at dets Rødder ikke søger vidt om 

kring som under naturlige Forhold, men hol

der sig indenfor et ret begrænset Omraade.

Dette Forhold har iøvrigt den lille Fordel, ut

et saadant Træ er forholdsvis nemt at flytte

medet gunstigt Resultat, da man ved Flytnin

gen kan faa en saa væsentlig Del af Rødderne

med. Gadens faste og ofte uigennemtrængeli

ge Dække besværliggør desuden Rødderne«

Aandedræt og Udvikling, og det i mange Til

fælde stærkt begrænsede frie Areal omkring

hvert Træ er naturligvis

navnlig naar Træet

bliver større — saa forholdsvis ubetydeligt, at

Træet kun faar meget lidt af den naturlige Væ

de og er vanskeligt at komme til Hjælp paa

tilfredsstillende Maade ved kunstig Vanding.

Naar hertil kommer de ofte ret uheldige Lys

forhold, Stormens intensive Styrke paa Gade

hjørnerne, den til Tider stærke Hede. der til

bagekastes fra Bygninger og Gadens Stenbro

eller Asfalt, foruden de sædvanlige Insekt* og

Svampeangreb, som hjemsøger alle Træer, for-

staar man, at et Gadetræ i en Storby ofte har

det ondt. Naar vi imidlertid alligevel i saa m a n 

ge Tilfælde kan glæde os over Gadetræernes

smukke, oplivende, hyggende og mildnende

Virkning i Gadebillederne, maa man nærmest

beundre Træernes Evne til at kunne nedsætte

Fordringerne til deres naturlige Livsbetingel

ser og til at kunne tage til Takke med de tran

ge og haarde Kaar, Storbyen for det meste by

der dem.