35 / 83
imellem Gentofte og Jægersborg, der endnu
har nogen Skønhed tilbage, er truet. Det be
drøveligste ved disse Naturodelæggelser er,
at de ødelagte Arealer har et langt ringere
Fladerum end de Markflader, der egnede sig
lige saa godt til Bebyggelse, og var Bebyggel
sen efter en bestemt Plan ledet hen til disse
Steder, havde Villabeboerne haft Naturskøn
heden at glæde sig over. — Men det er netop
Sagen, naar den byggende har frit Valg, saa
vælger han at bygge midt i Skønheden. Det er
vel en Slags aandelig Nærsynethed, der her
giver sig til Kende.
For at undgaa saadanne Ødelæggelser i
Fremtiden maa Byens Udvidelser ledes i be
stemte Baner og efter en for en meget vid Om-
kres og paa langt Sigt lagt Plan. Af de enkelte
Udslykningsforetagender og den enkelte Villa
bygger kan man kun vente d e n b r u t a l e s t e
E g o i s m e [et stærkt Udtryk, der maaske kan
oversættes »tankeløs Naivetet«). Villabyggeren
skænker ikke d e t en Tanke, om hans Villa
ødelægger Skønhedsværdier for Tusinder an
dre Mennesker, blot han selv faar en smuk
Udsigt, men heller ikke paa, at en senere Be
byggelse ogsaa ødelægger h a n s Udsigt. De
første Huse paa Marken mellem Jægersborg
Allé og Ordrup Krat havde straks en smuk
Udsigt til Skoven, men efterhaanden mister de
allesammen Udsigten. Den moderne Villabe-
byggelse er brutal og dum.
Ejheller af de stedlige Kommunalbestyrelser
og Sogneraad kan man, selv om der findes
hæderlige Undtagelser, vente Forstaaelse. Der
for maa der givesen for hele Landet gældende
N a t u r f r e d n i n g s l o v . Den nugældende Lov
af 8. Maj 1917 har vist sig ganske utilstrække
lig til at lede den mægtige Udvikling. »Natur
fredningsforeningen og dens energiske For
mand Hr.
E
r i c k
S
t r u c k m a n n
har kæmpet en
haard Kamp o g .............. i flere Tilfælde naaet
udmærkede Resultater«.
Men Loven bør grundigt revideres. Dens
administrative Apparat maa først og fremmest
simplificeres. »I Stedet for Amtsnævnene, Over
fredningsnævnet og Naturfredningsraadet bør
der ganske simpelt indrettes en fælles Natur
fredningsmyndighed for hele Landet, et cen
tralt Naturfredningsraad paa højst 5 Medlem
mer«, der til Gengæld maa kunne vie hele de
res Arbejdskraft til denne Opgave under Hen
syntagen til de l o k a l e Interesser og med tek
nisk, naturvidenskabelig og landbrugskyndig
Bistand. Først maa dette Naturfredningsraad
lade foretage en systematisk Kortlægning af
alle ejendommelige Landskaber, derefter ud
arbejde en Naturfredningsplan og endelig ef
terhaanden som der bliver Raad dertil p aa
lægge Fredningsservitutter. At saadanne vil
kræve betydelige Erstatningssummer til Ejer
ne, er Forf. klar over, men jo før der tages fat
paa Arbejdet, jo billigere bliver det.
Den nugældende Lov opererer med alt for
smaa Beløb; ethvert voksent Menneske burde
være Medlem af Naturfredningsforeningen;
men da dette Ideal tidligst naaes om to Hun
drede Aar, nytter det ikke at vente paa det, og
der er da ikke andet at gøre end at paaligne
samtlige Skatteydere en lille aarlig Naturfred
ningsafgift f. Ex. 3 K r.— Derigennem vilde de
fornødne Midler kunne skaffes tilveje, og den
vilde indirekte give Skatteyderne Valuta for
Pengene.
Naar Naturfredningens administrative Ap
parat er blevet forenklet og de fornødne Mid
ler er tilvejebragt, maa der tages fat paa de
mest truede Punkter, Omegnen af alle større
Byer, i første Række København. Her nævner
Forf. Markerne omkring Bernstorff Park, hvor
der endnu er en ganske fri Udsigt over imod
Skovbrynet; men længe varer det ikke, hvis
der ikke gribes ind. Furesøen er allerede
skæmmet af Villabebyggelsen (ja i de aller
sidste Dage har vi endog hørt om Opførelse af
et Hus — efter de banaleate Mønstre
paa
Pæle ude i Søen I!], men Egnen omkring Fa-
rumsø kan endnu reddes. De endnu uberørte
Indsøer Sjæl Sø og Skarritsø maa ogsaa skær
mes, inden det bliver for sent, og der maa ikke
alene skaffes Hjemmel for. at Bebyggelse vis
se Steder helt kan forbydes, men ogsaa for, at
n a a r der skal bygges, skal Bebyggelsen være
¡Overensstemmelse med Landkabets Karakter.
Det gælder i første Række om at lede Be
byggelsen bort fra Nordsjælland ud over de
store Arealer, der ligger paa begge Sider af
Roskilde Landevej, ud til Køge Bugt med et
fredet Bælte langs Stranden og ud til Fæst
ningsterrænet. Her er Plads til Byens Udvi
delse i de kommende 20 Aar. Paa disse Are
aler kan der skabes et mægtigt Villakvarter, og
hvis der samtidig indføres B y g n i n g s c e n s u r ,
vil dette Villakvarter tilmed kunne blive baade
ejendommeligt og afvekslende, samtidig med
at Nordsjællands skønne Landskaber bevares
for os og for Efterslægten.
» M e n d e t e r p a a h ø j e T i d . Der maa sna
rest muligt h a n d l e s . Og der kræves først og
sidst P l a n , Oversigt og f a s t Ledelse«,
Vi har i foranstaaende stærkt sammentræng-
te Referat gengivet Prof. V
imdihg
KsusfcS Syna-
29