128 / 424
Forhørsakterne i Rom kendes ikke, lige saa lidt som Ordlyden af Dom
men. Men at denne er gaaet J. P. imod, fremgaar med fuld Tydelighed
af en Supplik i Vatikanerarkivet fra den 25. August 1467.!) J. P. var øjen
synlig paa det Tidspunkt endnu i Rom. Skønt domfældt havde han holdt
Messe, men fik nu Absolution derfor, dog først efter fuldt at have adlydt
Dommen.
Man skulde nu tro, at J. P. var »færdig« som Kannik i Roskilde. Det har
han dog ikke været. Endnu i Begyndelsen af 1470— siges han at være i Be
siddelse af et »større Præbende« (Aarsudbytte 8 / ) . Men paa denne Tid rettes
der et nyt Stød imod ham og atter fra en Kollega. I en Supplik af 4. April
14702) beder Roskildekannik Niels Skave, der var i Besiddelse af et »min
dre Præbende«, Pave Paulus II om at providere ham med Jakob Pedersens
»større Præbende«. Motiveringen for denne Ansøgning er den, at afdøde
Biskop Oluf Daa slet ikke havde haft Ret til at give det nævnte »større Præ
bende«, der var blevet ledigt ved hans egen Indvielse til Biskop, til J. P.,
idet Præbendet ved hans Indvielse var hjemfalden til pavelig Reservation;
J. P. maatte derfor siges at have trængt sig ind i Præbendet og gennem mange
Aar med Urette at have besiddet dette. Paven bevilgede Niels Skave det
ønskede »større Præbende«; men saa let gik det nu ikke for Niels Skave at
fordrive en Kollega. Af en ny Supplik fra Niels Skave af 25. Maj 14713) frem
gaar, at J. P. endnu var i Besiddelse af det »større Præbende«, og Niels Skave
gentager derfor sit Andragende. Dette bevilges ganske vist atter af Pave
Paulus II; men denne Pave dør, inden der er udstedt noget Brev til Niels
Skave. Derfor befalede hans Efterfølger, Pave Sixtus IV, den 25. August
14714) Abbederne i Sorø og Æbelholt og Dekanen i København, at kalde
Jakob Pedersen for sig, undersøge Sagen og, hvis de fandt, at det nævnte
»større Præbende« havde været ledigt, dengang Pave Paulus II den 25. Maj
disponerede over det, og at det havde henhørt til denne Paves Dispositions
ret, overdrage det til Niels Skave fra den 25. Maj at regne. Et Pavebrev fra
det følgende Aar, dat. 13. Oktober 1472,5) viser imidlertid, at Jakob Peder
sen ikke har villet vige Pladsen, og at Afgørelsen af den deraf opstaaede
Strid af Paven var blevet overdraget til den pavelige Kapellan og Auditør
Johannes Franciscus de Paninis; Paven befalede nu denne, saafremt Sagens
Udfald slog fast, at J. P. ikke havde haft Ret til det »større Præbende«, da
med pavelig Myndighed at overdrage Niels Skave det nævnte »større Præ
bende«.
Sagens endelige Løsning kendes ikke. Muligvis er Jakob Pedersen kort
efter død. Den 14. Juli 14736) siges et Kanonikat og Præbende i Lund at
være ledige ved Jakob Pedersens Død; men om denne Jakob Pedersen er
identisk med Roskildekanniken, vides ikke.
1) A .P .D . 2408.
2) A. P. D. 2440.
3) A. P. D. 2451.
4)
A. P. D. 2455.
5) A. P. D. 2483.
6) A .P .D . 2493.
1 1 1