18 / 424
KAPITEL I
SELSKABETS ÆLDSTE H I STOR IE OG FØRSTE
KENDTE MEDLEMMER
kgl. københavnske Skydeselskab og Danske Broderskab
kan unde r
forskellige Navne føres langt tilbage i Midde lalderen , tidligst
unde r Navne t »Danske Kompagni«. Dette Kompagni hænger
nøje sammen med den for Midde la lderen karakteristiske G ilde
bevægelse og er selv et typisk Gilde. G ilderne er en meget elastisk
Sammenslutningsform, særegen for de germanske Folk; den bærende Idé er
Sammensme ltningen af en selskabelig Trang og
et praktisk Formaal, forskellige i forskellige so
ciale Lag og til de forskellige Tider. —I Danma rk
kan Gildesamfundene navn lig paa Landet sættes
i Forbindelse med de hedenske Drikkelag og
Offerfester.
Da Kristendommen indførtes, fik Gilderne,
som saa meget andet, ny t Indho ld ; men først fra
det 13. A a rh und r ed e kender vi nærmere ud fo r
mede Gildesamfund , de saakaldte
Værnegilder,
der var viede til en Værnehelgen, oftest St. Knud.
Disse Gilders Hoved fo rmaa l var at sørge for Rets
sikkerheden, idet de i Byerne erstattede den Slægtsorganisation, der herskede
paa Landet, men som var upraktisk i Byerne. H v o r Landboerne paa Tinge
kunde støtte sig til Slægtsnævn, kunde G ildeb rode ren i Byerne paaberaabe
sig sit »højeste Gilde« (det fornemste, som han var Med lem af).
Værnegildernes Skraaer —saaledes kaldtes deres Love —giver et særdeles
koncist U d t ry k for Gildernes Væsen i systematisk ordnede, knappe og klare
Karakteristiker af deres særprægede Organisation og af deres Beføjelser, der
kan deles i
fire Grupper,
omfattende henho ldsv is
det retslige, det religiøse,
De fire GruPPer-
det sociale og det selskabelige.
I det 14. A a rh und r ed e ser vi en stærkere Udv ik ling af det religiøse Ele
ment, dels i de gamle Gilder, dels i nye Samfund, de saakaldte fromme
Broderskaber, hvis Hoved fo rmaa l var at varetage Brødrenes og Søstrenes
et
Sigil for St. Knuds Gilde paa Bornholm.
(Signetet i Nationalmuseet).
1
1