19 / 424
Salighedsinteresser ved Messer og Begravelser. Samtid ig udv ik ledes de t sel
skabelige E lemen t kende ligt.
I Køb enh avn nævnes G ilde r første G ang i S lu tn ingen af de t 13. A a rh u n -
drede. Nog l e Strid igheder mellem Rosk ildeb ispen og Borgernes G ilde sam
fund førte til, at Biskop Joh ann e s Krag i Københ avn s Stadsret af 1294 saa
sig nødsage t til at fo rbyde alle G ilde r og Forsamlinger, »hemme lige og aaben-
bare, af hvad A r t nævnes kan, fordi man ikke b lo t skal a fho lde sig fra de t
Onde , men ogsaa fra Lejlighed til de t O n d e « .1) Maaske er denne Bestem
melse Sky ld i, at de køb enhavn ske Borgere 2 A a r senere g jo rd e O p r ø r m od
Bispen Joh ann e s Krag, der ne top da o p h o l d t sig paa sit Slot i Københ avn .
Borgerne lod S to rmk lokke rne ringe og gav sig til at
beskyde Slottet med A rmb rø s te r , men de formaaede
intet med Magt, og Kong Erik M e n v e d ’s lovede
H jæ lp udeb lev . Næ s te Dag opsatte de et Klageskrift
paa Tinge imod B iskoppen og overrakte de t til K on
gen personlig, hvo re fte r de samledes paa T rods til en
Festlighed i deres Gilde . Straks efter maatte Raade t
paa Byens Vegne aflægge Ed til B iskoppen, og alle
de E jendomm e ,2) de r tilhørte G ilderne , b lev tilskø
de t Rosk ilde Bispestol, ligesom alle G r u n d e i Byen,
der h id til havde været fritaget for Jo rd sky ld , for
F rem tiden sku lde ud rede denne .
Paa denne T id ha r der altsaa være t et M o d sæ t
n ings fo rho ld mellem Ge jstlighed og Gilder. Kirken
sejrede ganske vist i første Omgang , men i Længden
ha r det dog været den umu lig t at ho lde det frodige G ilde liv nede. De t er
Kirken ogsaa selv hu r tig b leven klar over, idet den paabegynd te en n y Po
litik. Den fik G ilde rne indhy l le t i den religiøse Sfære, der er saa karakteristisk
for M idde la lde ren ; de t religiøse b lev he r som and re Steder et uadsk illeligt
Element i Ins titu tionen . De t abso lutte F o rb u d i Stadsretten faar de r fo r ogsaa
følgende Tilføjelse i den senere Redak tion , der kendes fra Rosk ildeb ispens
Jo rd ebo g fra ca. 1380: »und tagen de Gilder, som Biskoppen indstifter med
sit Kapitels Sam tykke .«3)
Fra 1332 til 1340 havde D anm a rk det hø js t u lykke lige In te r regnum . Da
Kong Va ldema r A tt e rd ag i 1340 h avde samlet hele Landet, gik hans første
Bestræbelser ud paa at ind løse de pan tsatte Dele, og han vend te sig straks
til København . Roskildebispen, Jens Nybo rg , ove r lod ham den 16. J anu a r
13414) frivilligt Byen og Slottet i 2 Aar. Den 11. Feb rua r 13415) stadfæstede
Kongen alle de Privilegier, Frihede r og Guns tbev isn inge r, der va r givet
1) K. D. I. 33, 42. Fortegnelse over Kildesteders Forkortelser, se Side 37.
2) K. D. I. 62.
3) S. R. D. VII 86 og K. D. I. 93
4) K. D. I. 76.
5) K. D. I. 78 og i Kapitel II, Medlem No. 161 (Kronologisk Medlem No. 6).
Sigil under Valdemar Atterdags
Stadfæstelse af Københavns Privi=
legier af 11. Februar 1341.
2