302 / 424
adskillige Malerier, Vers og Tænksprog derpaa. Nu omstunder ere Skiverne
saaledes forfærdigede at eendeel af Dem formedelst Deres konstige Malerier
kunde settes iblandt Samlingerne hvor noget smukt i den Viidenskab fore
vises. Da man i disse nyere Tider har beflitted Sig paa aldt det som kunde
forøge Compagniets Anseelse og derfor ei heller i dette Stykke noget sparet,
kan Elskere saavel af Malerier som gode Indfald her ved Beskuelsen og Læs
ning finde nogle Timers behagelige Tidsfordriv. Der har vel forhen været
nogle som ikke har udmerked den fiene Smag, men slige bydes nu ikke
mere. Anstødende mod Ærbarheden findes ingen, dog om fra et muntert
Hoved er fremkommen en Æqvivocqe ( tve tyd ig)1) saa har man ikke haft
Aarsag til at forskyde samme.
Disse Skiver ere ophængte (hvad de nyere betreffe) i Skyde-Stuen og paa
den store Spiise Saal2). De ældre som uandseelige ere hængt om i Andre
Værelser, men
mange ere bortkomne.
For at raade Bod paa at ved saadan
Bortkommelse ikke Interessentens Erindring tillige skulle bortkomme saa
er det i Ære-Tegnets Anordning § 18 Punct 2 paalagt Secretairen at han i
Protokollen skal indføre hvad den givne Skive giver tilkiende3) med videre.
Disse Skiver bliver efter at De een Gang ere bievne brugte til Skyde-Maal
ikke siden brugte, men forblive i den Stand i hvilken de fra Stangen ere af
tagne med sine paategnede Nummere, Huller, Propper og Papiir Sedler i,
2de Begivenheder alene undtagne; 1™naar saadan Broder bliver Fuglekonge
da paa den Dag da Aaret derefter skydes til Fuglen, bliver hans Skive op
hængt for Enden af Rende-Skyde-Banen, paa samme Sted som den hængte
da der blev skudt efter den, og er den da omhængt med Blomster.
2 Naa r den som har været Fuglekonge bliver i Kiøbenhavn begraven,
da imedens for hans Liig gives Minutskud, er hans Skive sadt paa bemeldte
Sted men paa en forhøjet Pyramide ophængt, og er Skiven da behængt med
Flor og levende Blomster som er brækkede. Naar Skiverne saaledes i disse
2de Tilfælde ere brugte, ophænges de paa Deres forrige Sted.
Endnu og i nogle Aar er og bliver der Plads saavel til de afdødes som
levendes Skiver. Men dersom Broderskabet (som man har Aarsag og at
ynske og haabe) vil fremdeles tiltage og vedblive, saa vil det gaa med Ski
verne ligesom det gaar med deres Ejere. Ved Døden maa man give Plads
for een anden i Verden, og naar Rummet i Huuset ej tillader det maa nogle
Skiver give Plads for andre. Forskiellen er at i det sidste Tilfælde lader man
gierne De anseligste Mænds og konstigst malede Skiver blive hængende paa
det fornemste Sted, men Døden giør ingen Forskiel.«
Wivet omtaler, at der har været nogen Menigsforskel med Hensyn til at
skyde til Skive, da »de konstigst malede Skiver blive gandske lederet«, men
W ivet skulde vel ikke tænke paa Etatsraad J. C. Rheders Tintallerken af 12. Juni 1752 med Grevinden (S. 252)
eller Devisen paa Dr. Spierlings Skive den 12. August 1750 (se S. 267).
2) Se Plantegningen S. 259.
3) Hvilket dog aldrig er sket, derimod har W ivet i II Bind beskrevet 275 Skiver.
2 8 5