I Følge Overretsprokurator F. Tvermoes Optegnelser i Raadstuearkivet
læses den 1. Maj 1761 efterstaaende Avertissement:
»Paa Skydebanen og Hr. Oberkampfs Hauge paa Vesterbro har i disse
Dage indfunden sig ved Nattetider Tyve, som har stjaalen Asparges og Fisk,
for nu at forekomme saadanne utilladelige Giester deres Lyst, er i disse
Hauger bleven lagt Rævesaxer, Spanske Ryttere eller Fodangler og Selv
skud, hvorefter enhver kand tage sig vare og for Skaden at hytte.«
Heraf ses altsaa, at der har været Fisk i de 2 Fiskedamme, der omtales i
Vurderingsforretningen af 3. November 1753 (se Situationsplanen S. 257).
Den 22. Januar 1762 læses i Adresseavisen:
»Bekjendtgørelse. Paa Hans Kgl. Høyhed
Cronprintz Christians
høye
Fødsels og følgende Dage, som er den 29de hujus, bliver om Morgenen
Kl. 8 Slet, til Opmuntring og Exercitie, af Mr.
Schrøder
paa den Kgl. privil.
Skydebane uden Vesterport opsat, en Lystskive, som løber omkring ved
hvert Skud, og er prydet med et Spil Kort; udi sammes Kortes Prydelse
bestaar Gevinsterne, som skal, saasnart det sidste Kort er truffet, uddeles i
Sølv. Inviteres altsaa alle honette Personer, som har Lyst at bivaane denne
Skydekonst, de da ville behagelig indfinde sig paa samme Tid og Sted, og
skulle nogen Liebhaver fattes Gevehr, kand de dermed paa Stedet blive
opvartet. Indskudet er for det første Skud 24 Sk., for det andet 16 Sk. og for
det tredie 8 Sk.; hvo som vil giøre flere Skud, betaler kuns hver Gang 4 Sk.,
og bliver disse Penge altsammen tagen til Gevinsterne. Resten af Condi-
tionerne kand paa Stedet videre erfares; saa tjener og til Efterretning, at
Skiven staar op i Alleen, og bliver skudt ud af Haugestuen, forat Enhver
kand være i Varme. Skydebanen den 18. Januar 1762.«
Den 24. August 1763 afholdes 1. Gang Lystfugleskydning (se S. 286),
2. Gang afholdes Lystfugleskydning den 11. Oktober 1774 (se S. 222 og 286).
Den 5. August 1765 nedskyder Hr. Schrøder (fra Skydebanen uden
Københavns Vester Port) Fuglekongegevinsten i Helsingør; som Præmie
for sit Skud faar han 10 Rdlr., medens hans Eftermand bliver Fuglekonge.
Den 25. Januar 1758 rekvirerer Hr. Schrøder en Magistratsvurdering,
som Tømrermester Johan Peter Boye Junge, Murermester Johan Christoph
Sabinsky og Gartner Johan Wilhelm Behrendts udfærdiger den 5. Februar
1768 og vurderer Skydebanen til Prioritetsefterretning til 12.850 Rdlr.
Hr. Schrøder er bleven træt efter de 15 Aars Arbejde, og den 5. Maj 1769
averterer han sin Gaard, Skydebanen kaldet, til Salg.
Den 11. December 1769 udsteder Magistraten Fæstebrev til Joachim
Wentzel, der har tilforhandlet sig Schrøders forhen tilhørende Gaard, Skyde
banen kaldet. Den aarlige Fæsteafgift forhøjes til 42 Rdlr.
Joachim Wentzel lader den 20. April 1770 Ejendommen vurdere til Brand
288