311 / 424
KAPITEL VI
DET 19. AARHUNDREDE
et sidste Tiaar af det attende og det første Tiaar af det nittende
Aarhundrede betegner for Danmarks og da særlig for Hoved
stadens Vedkommende en økonomisk Opgangs- og Velstands
periode, hvortil man kun har Sidestykke i den store Verdenskrig.
Men da Krigstilstanden i Europa i hine Tider syntes at skulle
blive permanent, og da den danske Handelspolitik forstod at udnytte de
uhyre Fordele ved Neutralitetsforbundet med Sverige og ved Hævdelsen
af Grundsætningen om at »frit Skib gør fri Ladning«, blev det den dansk
norske Handelsflaade, der dominerede Verdenshandelen ikke blot paa de
nordlige Have, men ogsaa paa Middelhavet. Medens de hamborgske Skippere
kun frygtsomt vovede sig ind i Middelhavet, sejlede Naboerne fra Altona
trygt derind. Selvom de nordafrikanske Røverstater kaprede nogle af vore
Handelsskibe, og selvom Englænderne opbragte talrige Fartøjer, var det
derved forvoldte Tab dog for intet at regne mod de uhyre Summer, som
indtjentes af de øvrige Skibe, der uhindret fuldbragte deres Fart. Den samlede
dansk-norske Flaade, der sejlede under Dannebrog, udgjorde omtrent en
Sjettedel af det britiske Riges. En Femtedel af den samlede dansk-norske
Tonnage var hjemmehørende i København, og Skibsfarten naaede her et
saadant Omfang, at Bolværkspladsen ikke slog til, idet der ofte laa mere end
500 Skibe i Havnen, hvoraf kun 300 kunde lægge til Kajerne.
I København ophobedes mægtige Formuer, og adskillige Handelsfyrster
disponerede over Millionkapitaler, der omsattes i Legater eller prægtige
Palæer. Saaledes har
Niels Brock
(1731—1802) sikret sig et varigt Eftermæle
ved sine store Legater til Handelsmænds Uddannelse, og Fynboen, Hofagent
Erich Evichsen
(1752—1827), Datidens største Skibsreder med 13 Skibe, har
sat sig et af de skønneste Minder om Datidens Velstand, da han lod Harsdorff
opføre det herlige Palæ paa Kongens Nytorv, hvor nu Handelsbanken har
til Huse. Som en af denne »glimrende Handelsperiodes« største Forretnings-
mænd og Pengefyrster, der dog skulde ende som en fattig Mand, kan nævnes
Schweizeren
Pierre Peschier
(1739—1812). Han fik dansk Indfødsret i 1776 og
handlede særlig med ostindiske Produkter, hvoraf han i sin Glanstid afsatte
for over 2 Millioner Kroner om Aaret. Han blev protegeret af Finansminister
294