313 / 424
Tømmer og Planker. Ildens Opkomst blev aldrig oplyst, men antages at
skyldes Selvantændelse, og paa denne solklare Junidag efter flere Ugers
Tørke var alt Træværket og de bræddeklædte tjærede Træskure »letfængelige
som Svovlstikker«.
Hovedstadens Brandmajor var dengang
Johannes Boye Junge,
en af
Byens mest driftige og initiativrige Tømrermestre, der bl. a. har opført Spi
rene paa Petri Kirke og paa Børsen og anlagt hele Kronprinsessegade. Han
holdt hin skæbnesvangre Junidag Ferie paa sin Landejendom paa Gammel
Kongevej, men en Stafet fik ham hurtig hentet til Brandstedet, hvor han
overtog Ledelsen af Slukningsarbejdet; men da Marinens Folk ikke vilde
lystre Brandvæsenet og omvendt, opstod der Forvirring og Planløshed.
Unde r den heftige Østenvind røg Gnister over Kanalen og tændte Ild i
Gesimser og Træværk paa Grosserer Peschiers smukke Palæ, hvor nu Land
mandsbanken ligger, men Peschier havde selv en Sprøjte, og det lykkedes
at bevare Bygningen, men samtidig havde Ilden faaet kraftigt fat i et Spir
paa Nikolaj Taarn, og medens Brandmændene satte alle Kræfter ind paa
at begrænse den paa dette Punkt, fik den paany fat i Peschiers Gaard og i
hele Husrækken langs Holmens Kanal, og nu var Vejen banet vestpaa helt
op til Raadhuset og Vestervold. I to Dage og tre Timer rasede denne frygtelige
Ildebrand, og næsten 1000 Huse og Gaarde lagdes i Aske. De brandlidtes
Antal anslaas til næsten 6000 af alle Stænder og Samfundslag, og Nøden og
Elendigheden var ubeskrivelig. Dog varede det næppe 10 Aar, før næsten
alle Spor af Ildens Hærgen var udslettet, alene med Undtagelse af Konge
borgen, Christiansborg, der først genopstod i sin anden Skikkelse i Aaret
1828, efter at Statens Finanser var bleven sanerede ovenpaa den lange og
ulykkelige Krise og Dyrtid, der indledtes med Tabet af Flaaden, Stats
bankerotten og Tabet af Norge.
Paa Baggrund af alle disse alvorlige Begivenheder vil det let forstaas, at
»Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab«, som
det første Gang benævnes i den kgl. Anordning af 20. November 1795, ikke
kunde fortsætte den rige Udvikling, som det havde gennemgaaet i den fore-
gaaende Menneskealder, da den højtdannede Verdensmand, Generalfiskal
Wivet,
var Sjælen i Selskabets Liv. Han søgte paa alle Maader at hæve dets
Prestige og var ivrig interesseret i, at Landets bedste Mænd blev optagne
blandt Brødrene. Han vaagede over det gamle Ceremoniels og Formers
Bevarelse, og det skyldes væsentlig ham, at Selskabet ved kgl. Anordn ing
af 1776 fik Tilladelse til at anvende et særligt Segl, der beskrives saaledes:
»i hvis Midte er aftegnet en Skive med tvende Gevæhrer korsviis og derover
Vores (Chr. VITs) Chiffre, samt ved Siderne af Skiverne de Ord:
Til Lyst
og Forsvar
og med Omskrift i Seiglet: Kongelige Kjøbenhavnske Skyde
Selskabs Seigl.«
Endvidere maa det sikkert tilskrives Wivets Bestræbelser, at Selskabets
296