317 / 424
I December 1802 blev det besluttet at udvide Fugleskydningen ved en
eller to Gange aarlig at afholde Lystfugleskydning til en saakaldet Græsfugl,
en lille Træfugl, der blev anbragt hængende lodret paa Skydemuren. Disse
Øvelser var dog kun et privat Arrangement, og først senere finder vi Regler
for dem.
Skydebanen bliver Selveje.
I mere end 20 Aar havde Selskabet nu haft til Huse paa den store G rund
paa Vesterbro, hvor Grundstenen den 29. Januar 1782 blev lagt til den samme
Hovedbygning, der endnu er Selskabets smukke Ejendom. Men endnu i
1805 var Selskabet Fæster af Grunden, og der havde i mange Aa r været
Ønsker om at erhverve denne som Ejendom, og ved Generalforsamlingen
den 2. Maj 1805 bemyndigedes Bestyrelsen til at indlede Forhandlinger med
rette Vedkommende om Erhvervelse af Grunden, og samtidig besluttedes
det at danne et »stigende Fond«, og som en første Begyndelse besluttede
man at benytte »de henlagte og aldeles ubrugelige Sølvskilte«, idet det
bemærkes, at man »forlængst havde fundet det upassende at pryde sine
Formænd med en saa upassende Pynt.«
Der fandtes paa det Tidspunkt kun 53 Sølvskilte i Selskabets Eje, saa
adskillige maa være bortkomne. A f disse 53 stammede imidlertid 5 fra endnu
levende Fuglekonger, og disse mente man burde bevares. De øvrige 48 blev
indsendt til den kongelige Mønt til Omsmeltning, og de indbragte den nette
Sum af200 Rigsdaler, der saaledes blev Grundstammen til det »stigende Fond«.
Da Fuglekongerne nu ikke længere skulde anskaffe Sølvskilte, skulde
man synes, at de derved slap for en Udgift, men istedetfor blev det i 1811
besluttet, at Fuglekongen skulde betænke Selskabets Kasse med en Ind
betaling paa 50 Daler, hvilken Afgift senere blev nedsat til 25 Daler, indtil
den helt afskaffedes.
A t Selskabet i hine Tider nød stor Anseelse i Samfundet, ses bl. a. deraf,
at man ved flere Lejligheder optog Mænd, der havde gjort sig særlig fortjente
af Fædrelandet, som Æresmedlemmer. Som saadan blev i 1805 den tapre
Søofficer
Carl VilhelmJessen
(1764—1823) foreslaaet til Optagelse. Han havde
i 1801 haft flere hæderfulde Affærer med de engelske Krigsskibe i de vest
indiske Farvande, hvor han var Chef for Briggen »Lougen«, og havde ved
sin Hjemkomst modtaget en Guldæressabel af Kongen, og nu ønskede
Skydebrødrene ogsaa at hædre ham. Det samme var Tilfældet med en anden
udmærket Søofficer
Lorentz Fjelderup Lassen
(1756—1837), der efter Slaget
paa Reden den 2. April 1801 blev fremhævet som den tapreste af alle Skibs
officererne.
Aaret 1807, da København atter hjemsøgtes af Krig og Ulykker, da
Englænderne fra den 2. til den 5. September bombarderede Byen og røvede
vor stolte Flaade, medførte svære Ofre fra Skydebrødrenes Side. Saasnart
3 0 0