312 / 424
Ernst Schimmelmann, og da han i 1799 ramtes haardt af en forbigaaende
Handelskrise, ydede Staten ham Forskud til hans Forretninger og blev til-
sidst ligefrem hans Kompagnon, indtil endelig Handelshuset maatte likvidere.
Det var Peschier, der opførte den stolte Ejendom ved Holmens Kanal, den
samme som nu Landmandsbanken ejer.
København havde ved Aarhundredskiftet et Indbyggertal af næsten
100.000, og Tilvæksten skyldtes navnlig Handelens, Haandværkets og Indu
striens Arbejdere. En væsentlig Aarsag til denne Forøgelse af Indbyggertallet
var ogsaa de to store Ildebrandskatastrofer, der i Aarhundredets sidste Tiaar
ramte Hovedstaden, nemlig Christiansborg Slots Brand den 26. Februar 1794
og den »store Ildebrand« den 5. og 7. Juni 1795. Det var ikke med Urette,
naar
Henrik Steffens
(1773—1845) senere sagde om disse Ulykker, at »de var
Begyndelsen til en Epoke i Landets Historie, der bestandig blev mere dunkel
og mere uheldssvanger.«
Christian VFs
gigantiske Pragtbygning var Datidens Københavneres
Stolthed, Tabet af den fremkaldte ligefrem Landesorg, og de graadige Luer,
der Aaret efter opslugte kolossale Værdier, medførte en Nød og Elendighed,
der føltes langt mere knugende, og selvom Hovedstaden paa Grund af Sta
tens og det økonomiske Livs Velstand rejste sig paafaldende hurtigt, saa stod
disse Ulykker dog for Eftertiden som truende Varsler om den Katastrofe,
der i 1807 skulde lægge Landet øde for lange Tider.
Slotsbranden kom til at koste Landet uhyre Summer ganske bortset fra
alt, hvad der blev et Offer for Luerne. Foruden de store Ducører til Officerer,
Soldater, Matroser og Brandfolk, der havde arbejdet ved Slukningen, med
førte Hofholdningernes Adskillelse betydelig forøgede Udgifter for Stats
kassen. Enkedronning
Juliane Marie
, hvis Apanage var paa 90.000 Rigsdaler,
mens hun boede paa Christiansborg, maatte have yderligere 20.000 til Istand
sættelse af hendes nye Bolig i Moltkes Palæ, og de andre kongelige Personer
maatte alle have Tilskud for at kunne indrette sig Boliger andre Steder.
Slotsbranden gav Anledning til yderligere Forbedringer af Brandvæsnet
og nye Sikkerhedsforanstaltninger, ja man eksperimenterede endog med
forskellige nye Opfindelser, som f. Eks. med en »Maske, ved hvilken man
kunde opholde sig i stærk Røg uden at kvæles«. Denne første Gasmaske var
konstrueret af Tømmermester
Niels Petersen,
ligesom en Brandmajor havde
opfunden en ilddæmpende Vædske. Overhovedet nærede Københavns
Befolkning en urokkelig Tillid til sit Brandvæsen, der betragtedes som et
Mønster til Efterligning for andre Hovedstæder. Man havde mægtige Sprøjter,
som ved Hjælp af 30 Mands Betjening kunde slynge store Vandmasser i
Ilden, ligesom Vandforsyningen var rigelig og i god Orden.
Der udbrød derfor heller ikke Panik i Hovedstaden, da det den 5. Juni
1795 rygtedes, at der var udbrudt Ild paa Gammelholm i den saakaldte
»Dellehauge«, en aaben Plads, hvor Marinen havde sit Oplag af Kul, Brænde,
2 9 5