314 / 424
Medlemmer fik kongelig Bevilling til at bære en Dekoration, det saakaldte
Ære-Tegn, hvorom Bestyrelsen indsender allerunderdanigst Ansøgning, der
bevilges ved kgl. Anordning af 27. Januar 1779. Denne Dekoration beskrives
i Anordningens § 2 saaledes:
»Ære-Tegnet er een i Sølv forgyldt Papegoje, med udstrakte Vinger
staaende paa en Green. Paa Brystet staae disse Bogstaver: D.C., det er
Dansk
Compagnie.
Paa den ene Side af Grenen staar det Aarstal 1779, og paa den
anden Side det Aarstal 1542. Papegojen hænger udi et grønt Silke-Baand
med Sølv-Kanter og bæres paa Brystet, den venstre Side paa Vesten i et af
Knaphullerne.«
De følgende Paragraffer i Anordningen giver nøjagtige Forskrifter for,
hvornaar og hvor Dekorationen skal bæres, nemlig ved alle Møder til Fugle
eller Skiveskydning paa Skydebanen, eller hvor Brødrene ellers maatte være
forsamlede for at drøfte Selskabets Anliggender. Det var obligatorisk at
bære Ære-Tegnet ved disse Lejligheder, idet Overtrædelse blev straffet med
Mulkt paa fire eller to Rigsdaler. Endvidere var det tilladt at bære Tegnet
paa sin Bryllupsdag eller som Gæst ved en Broders Bryllup »til et Broderligt
Venskabs-Tegn«. Hvis derimod nogen Broder ved andre Lejligheder bærer
Papegøjen, ifalder han en Mulkt paa 10 Rigsdaler til Selskabets Fattigkasse.
For Ære-Tegnet maatte Brødrene erlægge 10 Rigsdaler og det skulde
tilbageleveres til Selskabet efter deres Død. Ceremonien ved Dekorationens
Overrækkelse, som Wivet sikkert har anordnet, var følgende: Fuglekongen
overleverede det til Broderen med disse Ord: »Broder, tag mod dette Ære-
Tegn, bær det og forbliv stedse en Ven af det danske Compagnie.« Derpaa
gav de hinanden Haanden og Broderkys.
I Aaret 1787 var Selskabets Medlemsantal henved 300, men inden Aar-
hundredets Udgang var dette Tal betydelig formindsket. Wivet døde i 1790,
og lige til det sidste arbejdede han paa Selskabets Ve og Vel i en Lovkomité,
der skulde give tidssvarende Love for dets Virksomhed og Administration
som en selvstændig og selvstyrende Forening, der jo nu havde fast Bopæl
og besad adskillige Ejendele. Man havde ogsaa arbejdet paa at gøre Selskabet
uafhængigt af Magistraten, hvis Overpræsident hidtil havde været selv
skreven som Broderskabets Chef, hvis Approbation altid skulde indhentes,
naar Talen var om vigtige Foranstaltninger eller Beslutninger. Ved Skrivelse
af 1. Juni 1795 bifalder Magistraten denne Ordning, der giver Selskabet
virkeligt Selvstyre, saaledes at Forbindelsen mellem dette og Magistraten
officielt ophører. Denne Omstændighed var dog saa langt fra at medføre
nogen kølig Holdning fra Magistratens Side, at vi stadig i de følgende Tider
ser Københavns Overpræsident staa som Selskabets Ordfører ved ekstra
ordinære Lejligheder, ligesom Magistraten altid omfatter Selskabet og dets
Virksomhed med forstaaende Sympati.
2 9 7
38