Previous Page  360 / 424 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 360 / 424 Next Page
Page Background

Ved Aarsfesten den 16. August samme Aar var baade Kong Christian,

Kong Georg, Kronprinsen, Prins Valdemar og Prins Hans tilstede, og her var

den gamle Etatsraad og Digter H. P. Holst aktiv som Taler og Viseforfatter.

Ved Kongefugleskydningen den 13. August 1891 blev Kongens Broder,

Prins

Hans

, Selskabets Fuglekonge ved Tømrermester

Schmocks

Skud.

Unde r Kejserinde

Dagmars

Ophold paa Fredensborg det Aar indtraf

25 Aars Dagen for hendes Optagelse i Selskabet den 12. September, i hvilken

Anledning Formanden og Bestyrelsen overrakte hende Selskabets Lykønsk­

ning og en pragtfuld Blomstergave forestillende en Skive af hvide Roser

med Ringe af Violer og med Kejserindens Navnetræk.

Den 23. Oktober fyldte Digteren H. P. Holst sit 80. Aar, stadig aktiv som

Dommer i Selskabet, som han havde tilhørt i næsten 50 Aar. Han var allerede

bleven fejret paa sin 60-aarige Fødselsdag, da hans Marmorbuste blev opstillet

i Skydehuset, og nu besluttede Bestyrelsen at hædre ham ved at lade hans

Billede male til senere Indlemmelse i Nationalmuseet. Paa Fødselsdagen

overbragte Prins Hans i Spidsen for Bestyrelsen den gamle Digter Selskabets

Fykønskning og Tak for de mange Aars trofaste Arbejde for Broderskabet.

Den 26. Maj 1892 oprandt Kongeparrets Guldbryllupsdag, og hele

Hovedstaden straalede i Sommersol og Festpragt. Om Aftenen var der

overalt Illumination, og den gamle Skydebane var ogsaa smukt dekoreret

og illumineret. Selskabet havde besluttet i denne Anledning at tilvejebringe

Midler til Opførelsen af det Jubilæums-Asyl, hvortil det i 1888 havde skænket

Grunden. Medens der af Selskabets Kasse bevilgedes 10.000 Kr. til dette

Formaal, foretoges der blandt Brødrene en frivillig Indsamling, der indbragte

andre 20.000 Kr., saa Kongens Broder og Bestyrelsen paa Guldbryllupsdagen

kunde vedlægge Selskabets Lykønskning en Gave paa 30.000 Kr.

Ved Kongefugleskydningen den 25. Juni 1892 var foruden Formanden,

Prins Hans, baade Kong Christian, Kronprins Frederik, Prins Valdemar og

Kejser Alexander III af Rusland tilstede, og samtlige fyrstelige Personer

skød til Fuglen. Ved Frokosten udbragte Formanden Skaalen for Selskabets

fyrstelige Gæster, og efter Afsyngelsen af en Sang til Kejseren, skreven af

daværende cand. theol.

Christoffer Boeck

(1850—1931), bad Kejseren sin

Svoger, Prins Valdemar, om at takke Broderskabet paa hans Vegne. Det

blev sidste Gang, den russiske Selvhersker besøgte Skydeselskabet, hvor

han ved sit charmerende Væsen havde vundet sig en stor Vennekreds.

Endnu en Gang i Aaret 1892 indtraf en Mindedag for to af Selskabets

kongelige Medlemmer, nemlig Kong Georg og Dronning Olgas Sølvbryllup

den 27. Oktober. I den Anledning sendte Selskabet det høje Sølvbrudepar

en Lykønskningsadresse undertegnet af Aarets Fuglekonge, Højesteretssag­

fører

J. H. Bagger (

1841—1918), og samtlige Bestyrelsesmedlemmer, blandt

hvis Navnetræk vi for sidste Gang ser H. P. Holsts. Kong Georg sendte

Selskabet en personlig Takkeskrivelse, der slutter saaledes:

3 4 3