Previous Page  364 / 424 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 364 / 424 Next Page
Page Background

Dronning Louises Sygdom ikke var tilstede. Derimod deltog baade Kronprins

Frederik, Prins Christian, Kong Georg og Prins Hans. Det var første Gang,

Hellenernes Konge besøgte Selskabet efter Krigen mod Tyrkiet, og i det

Leve, Dommeren, Grosserer Toxen Worm, udbragte for Majestæten, omtalte

han den Sympati, Danmark havde vist Grækenland og dets Kongepar under

Krigen. Kong Georg udtalte sin Tak til Broderskabet og til hele det danske

Folk for deres varme Interesse og Deltagelse for Grækenlands Sag i Kon­

flikten med Tyrkiet. Til det danske Kongepar afsendte Selskabet Hyldest­

telegrammer og modtog som Svar fra Kong Christian følgende Telegram:

»Jeg takker Bestyrelsen hjerteligst for Meddelelsen om, at Broderskabet

i Dag, uagtet min Udebliven fra Festen, har mindedes mig med uforandret

Hengivenhed som tilforn, der altid var mig til oprigtig Glæde og Opmuntring.

Jeg sender Brødrene en varm Hilsen fra deres gamle Broder

Christian R.«

Fra Dronningen indløb følgende Svar:

»Min inderligste Tak, at Broderskabet har tænkt paa mig som ogsaa for

dets gode Ønsker.

Dronning Louise.«

Dette blev Dronningens sidste Hilsen til Selskabet. Den 29. September

afgik Hendes Majestæt ved Døden.

I Aarsberetningen for 1898 hedder det bl. a.:

»Den 14. Oktober 1853 var der Fest i vort gamle Broderskab: Hendes

Kgl. Højhed Prinsesse Louise til Danmark blev optaget som Medlem.

Den 14. Oktober 1898 var der Sorg i vort Fædreland: Hendes Majestæt

Dronning Louise til Danmark førtes fra Bernstorf til det sidste Hvilested i

Roskilde Domkirke.

Broderskabet lagde en Sølvkrans paa Dronningens Kiste, ikke alene i

taknemmelig Erkendelse af den Hengivenhed, hvormed Hds. Majestæt ved

alle Lejligheder og ikke mindst som Formand i 1877 hædrede vort gamle

Selskab, men tillige med dybfølt Taknemmelighed for, hvad Hds. Majestæt

var for Land og Folk.«

Ved Kongefugleskydningen i 1898 var Oberst

N. P. Jensen

(1830—1918)

bleven Selskabets Formand, en kraftfuld Personlighed, meget anset som

Officer og Militærforfatter, stærkt politisk interesseret. Som krigshistorisk

Forfatter, Foredragsholder og Agitator nød Oberst N. P. Jensen stor Anseelse.

Han har indenfor Broderskabet sat sig et værdifuldt Minde som Forfatter

af »Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskabs

Historie« (København 1901). Han kom til at fungere i to Aar, idet der i

1899 ikke afholdtes nogen Kongefugleskydning paa Grund af Landesorgen,

veltalende og repræsentativ var han en ypperlig Leder af Broderskabet.

3 4 7

44

'