Selskabet gik Glip af en af »those charming speeches in which he excels and
to which it is always a pleasure and a privilege to listen«. Han udbragte
Selskabets Skaal med disse Ord: »Gentlemen, I drink in His Majesty’s name,
to your ancient and illustrious guild, of which it is His Majesty’s pride and
pleasure to be a Brotherl«
Dernæst talte Formanden for Dronning Alexandra, hvilken Skaal Sir
Edward ogsaa besvarede, idet han fremhævede Dronning Alexandra som
»The connecting link between the two nations«.
Den 15. November 1903 var det 40 Aar siden, Kong Christian besteg
Tronen, og Selskabet havde i den Anledning ønsket at markere Dagen ved
en Fest, men Kongen havde beskedent afslaaet en saadan Hyldest. Man
besluttede da at fejre Begivenheden paa en anden Maade, nemlig ved at
tilvejebringe et Portrætmaleri af den gamle Monark, hvorefter det overdroges
Maleren
Fvants Henningsen
at udføre Billedet.
Ved Kongefugleskydningen den 21. September 1905 var baade den danske
og den græske Konge tilstede foruden Kronprinsen og Prins Hans samt flere
Ministre og andre højtstaaende Embedsmænd. Ved denne Lejlighed afsløredes
i Onsdagsstuen det legemstore Billede af Kong Christian, der var malet til
Minde om 40 Aars Jubilæet paa Tronen. Ved Bordet talte Kong Christian,
idet han takkede Brødrene for snart 70 Aars Venskab og ønskede, at hans
Efterkommere maatte opleve den samme Kærlighed og Hengivenhed, som
han havde haft saa utallige Beviser paa fra Brødrenes Side.
Det blev Kong Christians sidste Ord til Selskabet, hvor han mere end
to Menneskealdre havde færdedes og var glad ved at komme, lige til han
var fyldt 87 Aar.
Den 11. Oktober samme Aar havde Skydebanen Besøg af Kongen,
Dronning Alexandra og Kejserinde Dagmar, der kom for at se det store
Billede af Kongen, der nu var bleven anbragt paa sin Plads i Festsalen i
dekorative Omgivelser af grønne Planter. Derefter besaa de kongelige He r
skaber Skydebanens øvrige Lokaler og drak Te med Bestyrelsen i Havesalen.
Den 29. Januar 1906 afgik Kong Christian ved Døden, efter at han i
næsten 70 Aar havde tilhørt Broderskabet. Det blev derfor et stille Aar
uden Kongefugleskydning. Efter Generalforsamlingen den 2. Maj samledes
Brødrene i Onsdagsstuen, og her holdt Formanden, cand. polyt.
J. Howitz
,
en Mindetale over Kong Christian, hvori det bl. a. hedder: »Her færdedes
Hans Majestæt ikke som den naadige Fyrste, ikke som den nedladende
Regent, men som enVen mellem Venner, som en Broder mellem Brødre. Det
var et usynligt Broderbaand, som forbandt ham med vort gamle Selskab, og
det var hans uselviske, dybe og inderlige Fædrelandskærlighed. Bevidstheden
om, at han paa dette Punkt hos Brødrene fandt forstaaende Sjæle, Hjerter
der slog i Takt med hans, det var det Broderbaand, der knyttede ham fast
til vort Broderskab, det der gjorde, at Hans Majestæt — som han saa ofte
3 5 2