105 / 233
100
Et Par Nætter før Hovedstormen havde Sven
skerne forsøgt et Angreb over Kallebodstrand paa
Christianshavn, men skjønt det lykkedes dem at
erobre den Pram, der laa som Forvagt foran Bryg
huset, mislykkedes dog Foretagendet aldeles, og de
maatte henimod Daggry trække sig tilbage efter at
have mistet en hel Brigade, der var sunket gjen-
nem Isen og omkommet.
Endelig kom den skjæbnesvangre Nat mellem
den 10 og 11 Februar, skjønt ikke uventet; i Kjø-
benhavn var man forberedt paa alt, og alle Mand
var paa deres Poster. Kong Frederik red rundt fra
den ene Post til den anden og opmuntrede enhver
til at gjøre sin Pligt. Den bedste Stemning her
skede og alle vare beredte paa at kjæmpe til det
yderste. Klokken ét flammede Signalet til Angreb
og snart' efter udviklede Kampen sig i sin fulde
Styrke. Det stærkeste Angreb skete mod det Punkt
af Forsvarslinien, der syntes svagest, nemlig Stræk
ningen fra Vesterport til Kallebodstrand3). Her
havde Borgerne, Studenterne og Kjøbsvendene,
Hoftjenerne og nogle faa Soldater deres Poster.
ogsaa i Beretningen om Seidelinernes Optagelse af Maalet
paa Broerne, da det samme tillægges to forskjellige andre
Mænd nemligLorents Tuxen og Hans Rostgaard. Ham-
merich mener dog (Chr. II og Carl Gustav S. 267), at
denne Omstændighed ikke afgiver tilstrækkelig Grund ti!
at forkaste Beretningen.
3) Kallebodstrand strakte sig dengang videre end nu; hvor
nu Ny Kongensgade og Ny Vestergade og Stormgaden ere,
var paa den Tid aaben Strand.