121 / 233
116
over, thi rigtignok',,monerede Dr. Wandal (8 Avg.
s. A.) i Konsistoriet, at Jens Dejbjerg skal være
bortrejst, som har rakt Haand lier for Retten, ej
fra Byen at drage førend den Sags Uddrag, som
ham med de andre hans Konsorter er over“ ; men
da samme Student nævnes blandt dem, der i Sept.
1659 fik speciel Rejsetilladelse, var Beretningen
formodentlig ikke rigtig, eller han er blevet forhindret
fra at begynde den paatænkte Rejse. Da Ole Hel
singør i December s. A. søgte om, at han ,,med
testimonio publico
maatte dimitteres“ , fik han kun
Tilladelsen paa det Yilkaar, ,,at han sin Forseelse
hos
Magnificuni Rectorem
skriftlig skulde deprecere,
og sig imod hannem tilbørlig skulde reversere, at
hvis den Sag af nogen skulde blive videre paatalt,
han da efter
Rectoris
Citation skulde sig indstille
dertil at svare“ 8).
Omendskjønt Krigen ikke førtes med megen
/ Kraft, og man endnu ikke havde opgivetHaabet om
Underhandlingernes heldige Udfald, led Kjøbenhavn
om Sommeren 1659 — og da navnlig i JuniMaaned
— meget af det sædvanlige Onde, Mangelen paa
alle Livsfornødenheder; Kongen kunde ikke faa det
nødvendige til sit Bord og Borgerne endnu mindre.
Studenterne vare som sædvanligt i Forlegenhed og
kom til Professorerne, for at de skulde hjælpe dem;
herom indeholde Konsistoriets Akter for 28 Juni
følgende: „Eftersom
Studiosi
beklager sig, at den
Traktement, de nu faa i Kommunitetet, er saa liden *
8) Konsist. Retsprotokol, *21 Decbr. 1659.