127 / 233
122
„for sin Hyklens Skyld var saare vel antagen til
Hove“ G).
Forøvrigt er der noget vist dunkelt ved hans
Person og Stilling ved Hoffet ikke mindre end ved
de ham tillagte Forbrydelser, som de uoverensstem
mende Beretninger om Maaden, hvorpaa de to
Sammensværgelser røbedes, som han senere fik
Skyld for at have forraadt, mere indvikle end opklare.
Den udførligste Efterretning, vi have om Hel
mer, findes i Hiørings haandskrevne Belejrings-
Dagværk til 1 Avgust 1659; skjønt hans Navn ikke
udtrykkelig nævnes her, kan man ikke tage Fejl af,
hvem der menes. Her fortælles nemlig: „Der havde
været en ung Karl, meget beskeden i Tale og Ge
bærder, harnfødt i Skaane, som var hos Hofjunkerne
meget familiær, hvorover han havde sin Gang paa
Slottet, og omsider i denne onde Tid, præsenterer
, sig for Kongen at lade sig bruge for en Spion
iblandt Fjenden. Derover blev han vel antagen,
saa han oftere i Enrum dristigere talede og om
gikkes med Hs. Maj., end han havde Oprigtighed
med at fare imod Majestæten. Nogle Gange havde
han været ude og kom ind igjen med Kundskab,
som var falsk og forrædersk; thi her gik han hos
Kongen med Snak, hvorpaa vi ikke fornam nogen
Effekt paafølge; men hvad han hørte, saa og mær
kede, førte han ud til Svensken. Dér saa man
Effekten og ikke Snak. Hvorover mangt et Menne
ske maatte miste Liv og Gods, som han angav for
6) Leyrs-Krantz, V. 2.