129 / 233
124
Bornholm, præsenterer han sig for Kongen af Dan
mark, at ville rejse did som en Inspektør for Kon
gens Bedste. Men der han kommer paa Landet
og begynder at føje Svensken og hidse til Oprør,
lader Gud ham komme an hos dem, som ilde op
tog hans Disputats og som lod dem det forkund-
skabe i Kjøbenhavn, som det bragte til Hove. Der
han kom fra Bornholm og sneg sig derfra for de
Ord, han havde ladet falde om Danmark, kom han
strax til Kjøbenhavn, og der begyndte sin gamle
Dristighed til Ilove. Da var hans Tid; her var
Kundskab om ham, og derfor strax blev arresteret
og sat i Fængsel og blev forhørt og overbevist
Forræderi, saa han maatte gaa til Bekjendelsen og
staa sin Ret, førend han havde noget anfanget og
stillet i Værk med Kancellibetjente, hvoraf ingen
vidste noget om hans Skjelmeri.“
L ej r sk rand s en har til 11 April 1659 til
dels samme Fortælling, men meget kortere, dog
findes der den Biomstændighed, at hvad Helmer
forraadte angaaende Kronborg var, at en S tud en t
førte Efterretninger mellem den Mand, som ledede
Sammensværgelsen der og Regjeringen i Kjøbenhavn,
saa Svenskerne paa hans Anvisning baade grebe
Sammensværgelsens Leder og Budbringeren.
Hvad nu først Helmers Stilling ved Hoffet angaaer,
da kalder han sig selv iTilskriften til Frederik den Tre
die foran i sin haandskrevne
”Bellu?nScanicum
1657”7)
’)
Findes — formodentlig i Original — i GI. kgl. Saml.
895 Fol.