131 / 233
126
de andre Kildeskrifter til Krigens Historie, ligesaa-
lidt som Brochmand i sine Efterretninger om Ove
Helmer, nævner denne som den, der forraadte det
malmøske Anslag, maa hans Forræderi, hvad denne
Sag angaaer, anses som tvivlsomt.
At Helmer skulde have forraadt den danske
Regjerings Plan til ved Rostgaards, Gerners og
fleres Hjælp at tilbageerobre Kronborg anser jeg
for endnu usandsynligere, og det af flere Grunde.
For det første er Hiøring den eneste Hjem
melsmand, vi have for denne Efterretning; alle
andre Kilder til den Tids Historie omtale en
anden Anledning til Opdagelsen af Sammensvær
gelsen, hvori Hovedbegivenheden er den samme,
omendskjønt der hersker nogen Uoverensstemmelse
i Enkelthederne.
Størst Præg af Sandsynlighed
bærer den Efterretning, som Bircherod meddeler i
sin Dagbog til 26 Juni 1659, hvor han fortæller:
,,Paa Vejen mellem Helsingør og Kjøbenhavn blev
en Mand tappet, hvilken havde udi sin Trøjeflaske
et Brev hemmeligt forvaret, som var skrevet til
M. Jens Tikjøb 11) i Kjøbenhavn fra Gregers Hansen,
Studioso
12), og angik et Anslag, som han med
flere havde, paa Kronborg i de Danskes Hænder at
11) „En af det kgl. Universitets unge Borgere, som tillige
med sine Medbrødre i Kbhvn. gik til Volds og hjalp til
at beskjærme Staden“ ; (L. Thura: Rostgaards Liv og Lev
net, S. 125 Not). Nævnes oftere 1658-59 blandt Univ.s
Supposita,
altsaa neppe nogen meget ung Borger.
12) Thura giver (anf. Skr.) denne uden at nævne hans Navn
en ordentlig „Snibbe“ paa Vers for hans ubesindige og
unødvendige Skriveri. Han blev 29 Juni greben af Sven
skerne og forhørt (Bircherods Dagbøger v. Molbech, S. 34).