128 / 233
123
Svensken. Det stod længe hen, at ingen kunde
faa at vide, hvem Forræderen var, men de, som
havde været hos Svensken og vare komne fra ham,
kunde vel formærke, at der var Forrædere i Byen.
Nu hænder det sig, at da Gud vilde have Falskhed
straffet, tager bemældte unge Karl sig en Rejse for over
til Skaane, der at ville spejde. Da havde Kongen af
Danmark givet ham efter hans Begjæring 300 Tdr.
prydsk Rug til Foræring, hvilke han solgte og tog
Penge for. Da han kom over til Skaane, brugte
han sin forrige Stil med Svensken. Der angav han,
hvad Anslag der var om Kronborg, og hvo dermed
var interesseret baade Præster og andre. Desli-
geste om Malmø og hvo dermed var interesseret,
saa og om nogle S tu d e n te r, som vare ude iblandt
Svenskerne at spejde. Og alt blev holden saa stille
hos Svensken, indtil han fik sanket saa meget, som
han vilde. — Der denne Forræder var kommen over
fra Skaane, gav han sig an at ville rejse til Born
holm at udspejde dem og gjore sit Bedste for at
bringe Landet i Oprør mod Kommandanten, at
Svensken deraf kunde faa Lejlighed at undertvinge
Landet. Da lod han sig og overtale, at han vilde
underkjøbe Kongens Kancellibetjente udi Kjøben-
havn, at de skulde forfalske Kongens Breve, at
føre fremmede Herrer i Misforstand og give Sven
sken Relationer, saasom Ordene gik; og dertil gav
Svensken ham 400 Dukater. Nogle af disse Du-
kater bleve fundne hos ham, da han var bleven
aabenbar og paagreben, men nogle havde han ud
givet og forødt. Der han tager sig Rejsen an til
8
*