211 / 233
206
skal tale om at der aldrig skal kunde bevises nogen
rebellion, saa lenge vi vare under compagnierne at
vere skeet eller sligt usømmeligt sig at have tildraget.
Dette vi alle samptlig underschreven med vores egne
hender bekrefte, oc ydermere om behof gjores ere fer
dige til huor og naar paa esket vorder dette samme
enten mundtlig eller schriftlig at stadfeste. Dat.
Hafniæ
d. 12 Sept. 1659.
Derefter følge de
86
Studenters Underskrifter6).
Huilcken forne kundskab hand begierede af bete
Studiosis
ved eed oc opracte fingre at bekreftes. Huor-
for
Magnificus Pro-Rector
tilspurde forne li
Studio-
sos
, om de efter Niels Krags begiering, samme deres
schriftlig vidne vilde ved eed oc oprackte fingre be
krefte. Huor til de suarede: Ja, det de hafde under-
schrcvet. Mens samme deres schrifllige vidne forkla
rede de saaledes, at huis ord som findes udi samme
vidne at følge efter disse ord: Mens vidne
in conspectu
immortalis Dei
etc. indtil enden, dem vilde de med
eed bekrefte; men alt huis som foregaaer fra begyndel
sen oc indtil forbemelte ord: mens vidne
in conspectu
immortalis Dei,
skulde icke holdes for deres ord,
kom icke heller deres vidne ved.
Dernest satte M.
Peder Holm, paa velbemelte interesserede
Professorum
Vegne, udi Rette, om forne
Studiosi
icke burde oc
saa at suare til huis dennem blef tiispurt, eftersom de
6) Foruden denne almindelige Erklæ ring have flere af Un
derskriverne som det synes endnu afgivet separate skriftlige
V idnesbyrd, saaledes findes (Konsist. Arch. P akk. 197) et
fra Jens Gregersen Lemvig af 18 Sept. 59, hvorved han
„for Guds A nsigt vidner, at han aldrig har fornummet
Niels K rag enten selv at have rebelleret, ej heller have
givet andre nogen A arsag til Rebellion“ , — og (i „
Acta
belli Svec.u)
et andet af 19 Sept. fra Povl F riis, hvori
han „
salva conscientia
testerer, at han aldrig véd eller
har hørt Niels Krag at have talet eller gjort noget, som
Professorerne eller deres Reputation udi den T ilfald kunde
udi nogen M aade være præjudicerlig“ .