Previous Page  216 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 216 / 233 Next Page
Page Background

211

fessores

, som ere

Actores

, haver ieke accuseret Niels

Krag for nogen forseelse, som de io nøyaetelig oc

fuldkommelig haver beviist, enten med Niels Krags egne

ord, som strax der de bleve udsagde,

i.pso præsente

bleve protocollerede; heller med hans egne schrifter,

som under hans egen haand ere fremlagde, oc det en ­

ten

per claram demonstrationem,

eller

per mani­

festam consequentiam,

som med saadanne fremmede

sanckevidncr ey kunde kuldkastes.

Men Niels Krag

udretter intet andet med denne action, end at hand

setter

colophonem

paa hans forrige u-forsuarlige gier-

ninger; oc siunes nu med denne u-maneerlige oc util­

børlige samling- at ville concitere

Studiosos

til Sedition,

om det hannem var mueligt.

Huorfore formenes, at

hand des høyere straf haver fortient. Huorofver efterdi

disse vidnisbyrd, som ey kommer sagen ved , icke kand

vere Niels Krag til nogen behielpning imod de klare '

oc nocksom beviiste beskyldninger, da var hand M.

Peder Ilolm paa velbemelte

Professorum

vegn e, efter

deres forrige i Rette settelser oc sagens optagelse, en

retmessig endelig dom begierende.

Neste dagen efter, som var den 2 0 September,

blef sagen igien foretagen, eftersom dagen tdforn icke

flere vidner kunde blive forhørde.

Niels Krag og M.

Peder Holm mødte i Rette; oc bleve indkalde Christian

Langemach, Hans Monrad, Jørgen Vichmand Hasebart

Studiosi.

Huilcke trende, efterat de deres schriftlig

kundskab hafde forklaret, ligesom de andre

Studiosi

igaar, blevc de tilspurde, 1 , paa huad sted de under-

schref den kundskab? Huor til de svarede: I et Verls-

huus i Her Ole Pasbjergs gaard.

2. Huo der bragte

samme kundskab frem, med begiering at de den vilde

underschrive? Christian Langemach oc Jørgen Hasebart

suarede at, Peder Jorgenssøn kom til dem i Sanct

Nicolai Kircke, oc tog et bref af sin lumme: oc der

de spurde ad huad det var for et bref, sagde hand;

de skulde faae det siden at vide. huilcket de mener var