35 / 233
30
Naar en samtidig Forfatter i saadanne Træk
har skildret os den Iver og Enighed, der herskede
blandt Byens Forsvarere, maa vi udentvivl anse hans
Skildring for sand. Yel forekommer der Exempler
paa det modsatte, men dels staa disse som Und
tagelser, dels synes de undertiden mere at være
fremkaldte ved Yilkaarlighed fra den kommanderen
des Side, end ved Vrangvillie hos vedkommende
Student.
Den 17 Avgust fremkom saaledes en
Student Hans Lavritsen Nidrosiensis for Konsistorium.
Han var - samme Morgen bleven arresteret og an
klagedes nu af Oberstlieutenant Mogens Krag for at
have vist Ulydighed mod hans Befaling. Da Stu
denten opfordredes til at give Forklaring angaaende
sit Forhold, berettede han, at han, da han den
foregaaende Aften af Gberstlieutenanten var henvist
til en Post, som der ikke var arbejdet paa, havde
sagt: ,,Det nytter ikke, at vi arbejde; vi have ar
bejdet paa to Poster og ere hievne tagne derfra,
og nu, da vi have trællet den hele Dag, skulle vi
sættes her paa en Post, som der ikke er arbejdet
paa“. Og derpaa havde han kastet Bøssen fra sig.
Da der ikke var mødt nogen Aktor i Retten mod
ham, ,,blev hannem forelagt at blive endnu udi
Arresten til videre Besked“ 4).
4) Konsistoriets Retsprotokol 16.58—65, fol. 5. Vi træffe
senere Hans Lavritsen Nidrosiensis i Jan. 1059 paa en
Fortegnelse over de Studenter, ”som ej nyde Kongens Kost
i Kommunitet, ejheller have nogen Livsophold ved anden
Middel, men ere fattige og søge fliltigen deres Reserve
og Post.”