37 / 233
32
Med hojr’ og venster Vinge,
Nu tvers, nu langs, nu krum, nu ret
Og andre slige Lader,
Nu gik vi langt fra, dernæst tæt,
Doublered’ vore Rader.
De paa mig lagd’ en lang Musket,
Som vel til Maals kund’ drage;
Men til Fru Mutters en Piquet
Skuld’ bedre, tænkt’ jeg smage.
En Bandelerer jeg og bar
Med Lunte, Task’ og Bytter,
Der allehaande Knas i var
For Fjendens Knegt og Rytter.
En Ulveklinge skarp og skjon
Hængd’ og til gode Rede,
Den skulde være deres Lon,
Som mig fornær vild’ træde.
Men dette var kun idel Skjæmt
Mod det, som efterfølger;
Endnu jeg har det ikke glemt,
Jeg det ej heller dolger.
Man trækket ned /os til den Vold
Med Piber, Trom’ og Fane,
Ved Kongens Have stod en Stald,
Did monne man os mane.
Der os befalet blev en Post
Mod Fjenden at forsvare,
Den skulde vi i Tø og Frost
Med vaagent Øje vare.
Men her var ikke Brystværn sat
Ej heller Stormepæle,
Hvor bag vi kunde Dag og Nat
For Fjendens Skud os fjæle.
Her mangled Kurve fyldt med Sand,
Her mangled Pallisader;