38 / 233
33
Dem satte jeg med egen Hand
Og mine Kammerader.
Jeg var ej vant til Arbeid svar,
Dog lod mig ej fortryde
At tage fat en Trillebar,
Med den til Maals at skyde.
End kommer mig en Ting iliu,
Som sket’ i samme Dage,
Hvoraf jeg maa minsandt endnu
Paa Smilebaandet drage.
Thi naar
Officiarii
Os stundom monne kalde,
Vi skulde hist og her staa bi,
Saaledes de da talde:
’’Messieurs komt hier und machet das,
Den Schufkar mit eueh bringet” .
Aa! hvor har saadan herlig Spas
Udi vort Øre klinget;
Man maa jo billig deraf lé;
Thi vi blev kaldet Herre,
Dog gik i Ler indtil vort Knæ.
Hvad skal man deraf lære?u
Den Ilte Avgust ankom Svenskerne udenfor
Byens Porte, og tidligt om Morgenen den 12te blev
det første Skud løsnet fra Kjøbenhavns Volde ud
imod dem. De lode ikke længe vente paa Svar.
Den største Vagtsomhed blev nu nødvendig for ikke
at overrumples, inden Fæstningsværkerne vare fuld
komment istandsatte, og det maatte paalægges en
hver af Stadens Forsvarere ikke under nogetsomhelst
Paaskud at fjærne sig fra sin Post. Denne strænge
Vagttjeneste er formodentlig falden Studenterne, der
ikke vare vante til sligt, temmelig besværlig, og ad
skillige af dem have rimelig af og til fjærnet sig