46 / 233
41
ingen skulde nødes imod sin Yillie at træde frem
udi Udfald. Alle, som vare gifte og havde Hustru
og Horn, bleve forbudne at gaa ud, om de end
gjerne vilde“. Han tilføjer: ,,De, som saa, hvor
lystigt og gjerne de vilde ud til Udfald, kunde ikke
andet end højlig forundre sig, uagtet man ofte saa,
at de kom indbærende med en slet død, en anden
kvæstet eller ilde skjændet; dog gav det dem ingen
Frygt, men mere Frimodighed og Fyrighed. Da gik
herud baade af Studenter, hvoraf ogsaa nogle bleve
døde og nogle hleve kvæstede og af Haandværks-
burser. Saa 'gik da ud en hel Hob unge Mænd
fornemmelig af dem, som tilforn boede udenfor
Portene og havde mistet deres Formue. Saa der
var en temmelig Forsamling, naar de gjorde Udfald.“
Ti Dage efterat de belejrede havde gjort det
første Udfald, foretoges det andet den 23 Avgust
med en betydeligere Styrke end forrige Gang. Hele
Rytteriet under Generallieutenant Gyldenløve og 700
Studenter, Haandværkere, Matroser og Soldater3)
under Generalmajor Frederik Ahlefeldt styrtede plud
selig frem gjennem en Uøngang under Volden, og
kastede sig over Svenskerne, som stode i Ler og
3) Pufendorf siger (i
De rebus Car, Gustavi gestis comment.
p. 479), at der kun var faa Soldater; i
Obsid. Hafn. c.
proel. adOeresund.
Hagæ Com. 1660 hedder det: ”præ-
sidiarii omni eqvitalu et septingentis peditibus ex stu-
diosis, nautis, opificibusque, paucis milUibus intermixtis,
compositis eruptionem faciunt'’;
efter Hiørings Frem
stilling (Leyrs-Krantz. D. 3) skulde man derimod antage,
at Soldaterne udgjorde Hovedstyrken i Udfaldshæren.
3