47 / 233
42
Dynd og arbejdede i Løbegravene. Hurtigt grebe
de deres Vaaben, men forsiide, de bleve nedhuggede
for Fode eller tagne til Fange. Da der endelig an
kom en betydelig Forstærkning fra den svenske Lejr,
trak de Danske sig tilbage, efterladende 3.00 dræbte
Fjender paa Valpladsen. Henved 300 Fanger og
5 Kanoner vare Sejerstrophæerne; hvortil endnu
kom to Kompagnier svenske Soldater, som frivilligt
gik over til de Danske. Selv mistede disse kun 35
Mand døde; omtrent ligesaa mange bleve saarede4).
ingen havde i dette Udfald udmærket sig mere end
de norske Matroser; med deres Morgenstjerner,
Leer og Bredøxer gjorde de Underværker af Tap
perhed. Svenskerne erklærede siden, at de frygtede
Baadfolket og de sorte (Studenterne) mest5).
Imidlertid kunde hverken dette eller de følgende
Udfald forhindre Svenskerne i at anlægge deres
Batterier, hvorfra de beskjøde Voldene og Byen.
Navnlig rettede de deres Skud mod de Runddele0)
(Bastioner), som vare mellem Vester- og Nørreport.
Paa disse havde Borgerne Post, og ikke faa af dem
fældedes ved Fjendens Skud7); da de derfor havde
4) Disse Angivelser ere efter en, som det synes, paalidelig
særskilt trykt ’’Bericht aus Copenhagen”.
5) Hioring: Leyers Politie. C. 5.
6) Om disse Runddele se Pontoppidans
Origines Hafnienses,
S. 245.
7) Enkelte Studenter bleve ogsaa dræbte eller saarede paa
Volden, jfr.
A. C.
20 Avg., hvor der omtales en Student
ved Navn Niels Lavritsen, som var bleven skudt paa Vol
den, og hvor det endvidere hedder: ’’Laant af
Médici
I