49 / 233
44
den belejrede Stad. Selv gik han foran og opmun
trede Folkene til at følge sig. Ved et rask Angreb
kastede de Danske Fjenden tilbage, bestege For-
skandsningerne, og trængte temmelig langt frem
uden at finde nogen videre Modstand; men paa en
Gang styrtede Svenskerne frem fra et Baghold med
en anseelig Styrke, og Angriberne maatte atter med
et ikke ubetydeligt Tab søge Sikkerhed indenfor
Stadens Volde. — Medens dette Udfald gik for sig,
havde Kong Frederik staaet paa Volden og betragtet
Tingenes Gang, uden at ændse, at Fjendens Kugler
susede om hans Ører og dræbte Folk, som stode
tæt ved ham10). Da han gik bort, stillede Oberst
Kjeld Lange sig paa den Plads, Kongen hidtil havde
indtaget, men faldt et Øjeblik efter gjennemboret
af en fjendtlig Kugle11). Saaledes mistede Studen
terne deres Overbefalingsmand; Mogens Krag fik
nu for Fremtiden Anførselen over dem.
Hvormange Studenter, der ere faldne i disse
Udfald, er ikke let at angive, da Konsistoriets Akter
i Regelen kun omtale dem, som bleve saarede og
senere fik Understøttelse af Universitetet; men skal
man slutte fra det ringe Antal af disse, kan Tallet
paa de faldne ikke have været stort. Da Rigshof
mesteren den 26 September begjærede af Konsisto
pium, at en Student, som i det seneste Udfald var
bleven kvæstet, og nu gik om og tiggede., maatte
forhjælpes til Underholdning, erklærede Professorerne,
10) Jfr. Ny danske Magazin III, 58.
1') V. Bering
l.
c. p. 53 sq.