93
der var affattet i en beskednere Form, og derfor
havde en noget heldigere Skjæbne. Derimod se
vi, at M. Schjoldborg, da han senere attraaede
Ansættelse som Lektor i Theologien i Thronhjem,
maatte gjore ydmyg Afbigt for sin Forseelse i en
Skrivelse, hvori han bad Universitetets Rektor, at
han vilde gaa i Forbøn for ham hos Professorerne,
,,at de vilde forlade ham den Forseelse, han havde
begaaet, idet han den Supplikats paa de militerende
Studenters Vegne havde mod Professorernes Vidskab
til Sekreteren overleveret“ 1G).
11.
Efter Hollændernes Ankomst havde Sven
skerne trukket sig tilbage og forskandset sig i deres
Lejr ved Brønshøj. Krigsforetagenderne indskræn
kede sig nu i lang Tid til mindre Skjærmysler og
Forsøg af de Danske paa at nedsænke Skibe fyldte
med Sten foran Landskrones Havn og derved til
stoppe Udgangen for den svenske Flaade, som havde
søgt herind efter Slaget i Sundet. Men ved Juletid
lod det til, at Fjenderne atter vilde begynde at røre
16)
A. C.
29 April 1659. Samme Dag refererede Dr. Bang,
at da han var hos Rigets Hofmester, kom blandt andet paa
Tale, ”om
M. Christiano Schjoldburgio,
som siges ved et
Exspektantsbrev at være kaldet til
lectoratum theologiæ
i
i Thronhjem, og blev da Hr. Rigets Hofmester som
academiæ conservator
konsuleret, om
M. Schjoldburgii
profectus in sacro studio
og
orlhodoxia
samt og hans
Forfarenhed
in lingva Ebræa,
som han der paa Stedet
ogsaa skal docere, ikke skulde efter kongelig Konstitution
exploreres. Hvorpaa Hs. Exe. sig resolverede, at eftersom
i denne Tid intet
specimen
kunde ederes
per publicam
disputationem,
var det bedst, at det skete ved
examen".