99 / 233
94
sig. Ved et Angreb Juleaften, just som Borgerne
sad i deres Familiers Skjød og skulde nyde Højtids
nadveren, forstyrrede de vel disses fredelige Glæde,
men udrettede intet videre. De følgende Dage vare
forholdsvis -rolige, men alt vidnede om, at Sven
skerne tænkte paa snart at forsøge noget alvorligt.
Den Frihed, en Del af Stadens Forsvarere nu ,en
Tid havde haft, maatte derfor med det ny Aars Be
gyndelse afløses af en Reservetjeneste, der var saa-
meget strængere, som Vinteren havde indfundet sig
i sin fulde Barskhed, og Brændeved neppe var at
opdrive, hvormed Mandskabet kunde optø de for
frosne Lemmer.
Selve Nytaarsdag 1659 udkom en kongelig Be
faling, der atter kaldte Studenterne under Vaaben.
Hver Nat skulde de staa i Reserve paa de Steder,
General Schack anviste dem, men om Dagen vare
de fri. Mogens Krag tilligemed de af deres forrige
Officerer, som endnu vare i Byen, skulde atter over
tage Anførselen over dem1)- For at Sagen desto
hurtigere kunde blive fremmet, kaldte Rigsraadet
Vicerektoren til sig for at tale med ham; i hans
Sted mødte Dr. Bang og Scavenius den 3 Januar;
de sagde, at kun saare faa Studenter nu fandtes i
Staden, og at disse, ,,da de ikke kunde faa Pas at
rejse herfra, led stor Nød for Klæder og Føde og
en stor Del deraf geraadede udi Sygdom“ . Rigs
raadet lovede at forskaffe alle fattige ,,vedtørvendeu
Studenter Penge om Ugen, enhver af dem, som
¥
>) Se 16de Bilag.