94 / 233
89
præsteres, men endog mange Forældre, som af Præ-
text, at deres Born kan lære Tydsk (som dog vel
kan ske ved andre Midler) antager tydske Studenter c),
befindes derover tidt at være bedragne, da begjæres
underdanigst, at danske og norske Studenter alene
lier til Pædagogier maatte admitieres for at have
Middel lier paa Stedet at kontinuere. Og forhaabe
vi og ydmygst at ingen Tydsk admitieres til noget
officium publicum
her paa Stedet eller andensteds, som
af Danske og Norske kan forvaltes.
8. At ingens Attestats og Demis maa for Gjæld
arresteres, at nogens Lykke og Velfærd, som tidt sket
er, ej derved skulde forspildes; især at Bispen dem,
som liar langt fra hjemme og bliver lovlig kaldet,
paa samme Attestats maatte ordinere med Kondition,
at de deres
testimonia
inden vis Tid indløser under
deres Kalds Fortabelse.
9. Eftersom Norge beviser lige Lydighed med
Danmark, og Danske udi Norge forfremmes endog
til de højeste Bestillinger, da begjærer norske Stu
denter, at af deres Nation maatte herefter nogle
visse
Professores
konstitueres, som dem især kan pa-
trocinere og i Nød undsætte, ikke paatvivlende, at
naar dem dertil gives Esperance, de jo .sig herefter
gjøres dygtige.
10. Eftersom her i Danmark høres stor Disordre og
Abuser udi Vokation til Præstekald, proponeres under
danigst, om den apostoliske Maner, som holdtes
Actor.
1
6) Man ser heraf, at den Tilbøjelighed, danske især adelige
Forældre ofie have haft til at antage tydske Lærere og
Lærerinder for deres Børn, er en gammel Skade. Regje-
ringen søgte ved Forordningen af 23 Novbr. 1697 at for
hindre denne Uskik, men hvorlidt det lykkedes ses af
Holbergs Ytringer (Danmarks og Norges gejstlige og
verdslige Staat 2 Ed. S. 189 ff.).
6