var Prisoverenskomst med Grossererne, forespurgte om Urtekræmmer
foreningens Stilling hertil. Det blev ved et Bestyrelsesmedlem gjort
vedkommende bekendt med, at disse Overenskomster ifølge Lovene
skal overholdes, ligesom en Rabatgivning paa Sodavand og Bryggeri
ernes øvrige Produkter vilde medføre, at han blev afskaaret fra at faa
disse Varer til Forhandling i Fremtiden.
Overretssagfører Magnussen havde, paa Opfordring af Formanden, i
Aaret 1929 for Urtekræmmerforeningen indgivet et Andragende til
Direktoratet for Københavns Skattevæsen, om at der maatte blive givet
Urtekræmmerforeningens Stiftelse Fritagelse for at svare Indkomstskat
til Københavns Kommune. Der var nu indkommet Svar fra Skattedi
rektoratet, at Andragendet var bevilget. Fritagelsen sker paa Betingelse
af, at der hvert Aar, inden Udgangen af Marts Maaned, tilstilles Di
rektoratet en Redegørelse for Stiftelsens økonomiske Forhold i det for
løbne Aar.
Et Medlem, der var slettet paa Grund af Restance, forespurgte, om
han atter kunde blive Medlem, hvis han betalte Restancen, hvilket blev
ham indrømmet, dog med det Forbehold, at udeblev Afdragene nogen
Gang, var hans Ret tabt og det indbetalte betragtedes da som Afdrag
paa hans Gæld til Foreningen.
8. Oktober. Formanden bød
Carl Hemstra
Velkommen til Arbejdet
for Standens Interesser.
Et herværende Trykkeri havde undfanget en Idé om et nyt Ugeblad,
»Danske Hjem«, kaldet, der skulde have til Hovedformaal at drive
Propaganda og arbejde for en Paavirkning af det købende Publikum
til Gavn for Handelsstanden. Startmidlerne skulde for en Del skaffes
tilveje ved et 20 Kroners Bidrag fra hver enkelt Handlende de kunde
formaa til at interessere sig derfor. Handelsstanden, ihvertfald den
københavnske, stillede sig noget køligt overfor Tanken, og det vil
næppe lykkes for Firmaet at bringe Bladet frem under den tænkte Form.
Et Detail-Kaffefirma, der tidligere var dømt for Overtrædelse af
Næringsloven og Lov om falsk Reklame, fik en Bøde i Politiretten for
de nævnte Forhold, paa 50 og 100 Kr.
169