UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen

ilsyneladende er den Udvikling og de Fremskridt, der har

fundetSted indenfor vor Forenings Liv i de sidste 35—40 Aar,

større end i noget tilsvarende Afsnit, baade under Lavstiden

og Aarene fra Lavets Ophør indtil ca. 1895.

For Urtekræmmerforeningens Vedkommende var det filantropiske tid

ligere det væsentligste Indhold af Arbejdet. Men den Gæring, der fandt

Sted i alle Grene af Befolkningen og hvis Formaal var en Bedring af

Livsforholdene, har haft en sideløbende Udvikling ogsaa indenfor vor

Stand, som lykkeligvis har ført til — selv om den filantropiske Side af

Foreningens Liv ogsaa er vokset ganske betydeligt i de senere Aar —

at det merkantile Arbejde til Gavn for Standen i langt højere Grad har

præget Livet indenfor Foreningens Rammer, hvilket tydeligt træder

frem baade ved Bestyrelsesmøder og Generalforsamlinger, i den

Mængde Sager, der er til Behandling.

I de gamle Forhandlingsprotokoller er et Bestyrelsesmøde underti

den refereret paa

x/2

Folioside, og der har ofte kun været eet eneste

Emne til Behandling. Ja, endog enkelte ordinære Generalforsamlinger

har kunnet refereres paa mindre end en Folioside.

Ved et Bestyrelsesmøde nu, er der undertiden beskrevet 10—11 Fo-

liosider, for at give et Billede af Forhandlingerne og ligeledes i sam

me Forhold paa Generalforsamlingerne; man vil heraf have en lille

Forestilling om den Udvikling, der har fundet Sted.

Ligesom ovennævnte ser man, at Pengene, man regnede med den

Gang, ogsaa var smaa, dels var Pengenes Købeevne større paa det

Tidspunkt, og, det kan vel siges her, dels var man meget beskeden i

sine Ønsker. Vi ser saaledes, at der er ydet (1862—70) til Begravel

seshjælp 5 RdL, eller til Konfimationshjælp 10 Rdl. Et Medlem har

anmodet om en Rejsehjælp til Amerika og opnaaet det svimlende Be

løb af 20 Rdl.; altsammen Beløb, som i vor Tid vilde synes at være

meget smaa.

Enkelte store Mærkesager er stadig gaaet igen gennem Forhandlin

gerne, derunder Tilgiftssagen, Rabatspørgsmaalet og endelig Lukke

loven, hvilke alle har været Genstand for Behandling paa mange Mø-

172