66 / 111
Mel.: Danmark, dejligst Yang og Vænge.
Axelstad med Taarne trende
ristet dybt i Skjold
sine Snore ud vil spænde,
sprængt er snævre Vold.
By med skønne Taarnes Tinder
nye Kranse vi dig binder:
Tre-Tinds Taarn dit Ry med Ære
gennem Tider bære!
Bispebjerg — vor Fortids Gave
nynner i dit Navn,
og de dødes stille Have
minder om vort Savn.
Skygge-Skarer her sig ilokker,
skingre Lurstød, Klang af Klokker!
Her i Sten vi Minde rejser,
Krans paa Taget hejser.
Kæmpetaarn, højt over Tage
ses nu viden ud,
og om Skjaldens Kæmpesage
fjernt du bære Bud.
Op af Bakkeinuld hans Minde
spire skal, mens Dage rinde,
og mens Bøgen hilser Bølge,
Mænd skal her ham følge.
Kirke, dine ædle Malme
tone over By,
Vartovbispens Højtidssalme
Hverdagsliv forny.
Jesu Navn i Grundtvigs Kirke
lyde klart og lifligt virke,
saa med Sang, paa Ordets Vinge
Sjæl af Stad sig svinge!