GrundtvigsMindekirke

Ord og B illeder gjorde rede for vort Arbejde, hvad der var udret

tet, og hvad der stod tilbage, og atter rettede en Opfordring til

det danske Folk om at virke med til at rejse Grundtvig denne

Mindekirke, som her var afbildet i Plan og Tegning.

Den 22 . April 1925 blev Kransen hejst over Taarnet. Ved

denne Lejlighed holdt Pastor

Axel Rosendal

følgende Tale:

Det var vanskelige Tider, da vi begyndte. Taget er nu rejst,

og et væsentligt Led føjet ind i vor Hovedstads skønne Profil.

Nogle har sagt, at det er gaaet langsomt; men vi er dog naaet

frem, og vi har Haab om, at ogsaa Resten kan fuldføres efter

Bestemmelsen. Hvem taler om tabte Slag paa Sejrens Dag . . . .

(Og efter Tak til Stat, Kommune og Bygmester): Gid Værket

maa skride frem, og Maalet blive naaet. Lad os synge Ønsket

ud, som Grundtvig har udtrykt det:

„Lad det kendes Herre god,

Huset her staar godt i Fod.“

Efter denne Sang talte Arkitekten for Haandværkerne, og der

efter udtalte Biskop

Fonnesbech-Wulff:

Vi rejser nu Mindekransen over Grundtvigs Kirke; men vi

smykker ikke Profeternes Grave, Huset her er ikke blot et Minde,

men et Voksested. I Danmarks Hovedstad, i denne skønne Egn

og med Udsigt til vort Frændeland havde Grundtvig sit Virke.

Her skal ogsaa hans Mindekirke rejses. Alle maa vi føle Tak

nemmelighed for de religiøse og folkelige Værdier, han har

skænket os. Vi haaber, at denne Kirke engang maa fyldes med

Mennesker, og at der, som Grundtvig siger det, maa skabes Muld

jord i vort Bryst.

Hele Forsamlingen sang derpaa følgende Sang forfattet af

Pastor

Axel Rosendal: