56 / 211
Kærlighedens konsekvenser
Barselskvinder på Den kongelige Fødsels-
og Plejestiftelse 1825
A fNete Balslev Wingender
Cathrine, gift med en rebslagermester på Nørrebro, fødte den 25.
marts 1825 en datter. Nogle dage senere, den 29. marts, fødte den
24-årige ugifte tjenestepige Ane en søn. To kvinder med det til
fælles at de ikke, som sædvane var på den tid, fødte deres børn i
deres hjem, men på Den kongelige Fødselsstiftelse i Amaliegade.
Men dermed hørte ligheden også op. Deres forskellige sociale bag
grund og ægteskabelige stilling skulle ikke alene få indflydelse på
den behandling de fik på fødselsstiftelsen, men også på deres rolle
som moder.
Den kongelige Fødselsstiftelses oprettelse
1
Fra begyndelsen af 1700-tallet var konge og regering for alvor ble
vet opmærksomme på de mange drab og udsættelser af spæd
børn, der fandt sted som følge af fødsler i dølgsmål. I en tid med
en stigende værdsættelse af det enkelte liv - også af det ufødte -
og en stigende vægt på befokningsstørrelsen var det forhold, som
statsmagten måtte gribe ind over for. Kongen påbød derfor i et
reskript af 13. marts 1750, at der skulle oprettes et jordemoder-
hus, hvor 2 gode kendte jordemødre skulle betjene de kvinder, der
enten »af Undseelse ei vil have deres Besvangrelse bekiendt, eller
af Uformuenhed ingen hielp vide sig naar de gjøre Barsel . . «.2
Kvinderne skulle kunne føde deres børn i al hemmelighed og
jordemødrene ville blive straffet, hvis de røbede barselskvinder
nes identitet. Barselshjælpen skulle være gratis for de uformuende
kvinder.
Den 1. juli samme år blev »Det Frie Jordemoderhuus« åbnet hos
jordemoder Inger Pedersen i Gothersgade og i tilknytning hertil
blev der oprettet en hittebørnsstiftelse. Da Inger Pedersen døde i
1759 blev fødselsstiftelsen overflyttet til det nyligt åbnede Frede
riks Hospital i Amaliegade. Hospitalet havde i sin fundats en be-
54