lagte fattigstuer, der var placeret i sidebygningens øverste etage,
en lavloftet mezzanin. Fordærvet luft strømmede ind i de dårligt
ventilerede barselsstuer fra de smalle gange, der tjente til »Filial-
køkkener, i hvilke der varmes Omslag o.s.v., til midlertidige Op
bevaringssteder for Natskrin og smudsigt Linned . . «.5 Så ophol
det i disse overfyldte, lavloftede rum har været alt andet end be
hageligt.
Megen ro har Ane sikkert heller ikke fået på stuen. I et ano
nymt brev, som stiftelsens direktion fik i hænde umiddelbart ef
ter årsskiftet 1836/37, beskrives situationen på fattigstuerne så
ledes:
»I at falde i Søvn forhindres de ved den vistnok hensigt
stridende Indretning, at Konerne, inden de have Fødsels
veer, opholde sig i samme Stue som de, der have født. Paa
den ene Fattigstue føde de ogsaa i samme Værelse, ved
den anden staaer Fødselsleiet i et lille Sideværelse, hvorfra
Døren altid staaer aaben til Stuen, hvor Barselskonerne
ligge; naar der nu er flere Koner, som paa samme Tid have
Veer (hvilket ofte hændes), da kan det falde i dens Lod,
som sidst kan føde, under de Omkringstaaendes Munter
hed at høre den anden Fødendes fortvivlede Skrig i Fød
selsøjeblikket, og maaske, om nogen kunstig Forretning
[forløsning] skulde udføres paa denne Sidste, ogsaa at
faae denne at see . . «.6
Denne skildring blev stort set bekræftet af stiftelsens overlæge og
leder, Johan Sylvester Saxtorph, i hans svar til direktionen i april
1837.7 Selvom brevet formodentlig beskriver forholdene som de
var i tiden op til december 1836, er der dog ikke noget der taler
for, at de var bedre, da Ane godt 10 år tidligere fødte på stedet.
Også Ane og Cathrines daglige forplejning - både hvad angik
kostens variation og kvalitet - var vidt forskellig. Hvor Cathrines
middagsmad hver dag bestod af to retter mad: suppe og steg - en
enkelt dag af fisk - med grøntsager, salat og frugtkompot, bestod
Anes middagsmad af suppe med kød og forskellige slags g ryn .8
Også dagens øvrige måltider fremviste en lignende forskel. Eksem
pelvis fik Cathrine om morgenen te, »god kogt Melk, en frisk saa
Nete Balslev Wingender
58